Hundeejeren bestemmer om hunden er lykkelig

Linn Cecilia Svensson

Linn Radsted

Hundeejeren bestemmer om hunden er lykkelig

Mange hundeejere er sikre på de kan læse deres hunds tanker, og antager at hunden f.eks. kan føle skam eller dårlig samvittighed hvis den har ødelagt noget eller lavet unoder i hjemmet.

En af nutidens mest anerkendte hundeeksperter, den svenske hundeguru og forfatter Anders Hallgren fastslår i en ny bog, at dette ikke er tilfældet. Tit tillægger vi hundens naturlige adfærd nogle menneskelige egenskaber, som vi tolker udfra vores eget verdensbillede fremfor hundens.

Anders Hallgren er uddannet psykolog og den første hundepsykolog i Europa og formentlig også i resten af verden. Han har mere end 50 års erfaring som hundepsykolog og træner og har skrevet over 30 bøger om hundeadfærd. Allerede i sine første bøger fra 1971 og 1974 gjorde han op med den tids straffende og militante træningsmetoder.

Hundeejeren er nøglen til hundens lykke

Igennem mange år har forfatteren arbejdet med at undersøge problemadfærd, og fastslår at man altid skal arbejde med årsagen fremfor symptomerne for at kunne skabe resultater.

Da stress er en af hovedårsagerne til at problemadfærd opstår, har var dette ét af de mange parametre som Hallgren målte på i hans nye undersøgelse, hvor han ønskede at finde nøglen til hvad der kunne angive lykkeniveauet. Undervejs afprøvede han flere metoder.
Først da han nåede til at teste hundeejeren fremfor på hunden fysiologisk, fandt han en vej ind til hvad der kunne forklare hundens niveau af trivsel og lykke.

Undersøgelsen viste bl.a. at noget af det der afgør om en hund er lykkelig er båndet hund og ejer imellem , og hvor mange fejl hundeejeren laver undervejs som gør at hunden bliver utryg og usikker på hvad der er rigtigt og forkert.

”Hundens første prioritet er altid at forsøge at forhindre konflikter i flokken” forklarer Anders Hallgren. De opfatter deres mennesker som deres flok, og vil altid forsøge at samarbejde med os, som ulve samarbejder i en flok.

Netop derfor er relationen hund og menneske af uvurdelig stor betydning for hundens trivsel. Får hunden ofte skæld ud, er vi inkonsekvente og udviser en adfærd som gør at hunden ikke kan regne med os vil den blive usikker og utryg og det vil påvirke trivslen.

Kropskontakt styrker relationen

Naturligt nok fremhæver han også, at jo mere du klapper og har kontakt med din hund des stærkere bliver båndet hund og ejer imellem. Kropskontakt er desuden også en væsentlig faktor, dog på hundens præmisser og initiativ. Ofte vil yngre hunde selv søge denne, mens ældre hunde vil trække sig.

Grundlæggende er alle hunde programmeret til venlighed som hvalpe, men det er hundeejeren og den menneskelige påvirkning som afgør om hunden bliver glad og velfungerende livet igennem.

Derfor er det ofte hos hundeejeren man skal lede, fremfor hos hunden, hvis man skal finde en årsag til en hunds udfordringer f.eks. ift. stress eller adfærdsproblemer.

Faktorer der fremmer en lykkelig hund

  • Venlighed hos hundeejeren
    (Undgå altid at råbe, skælde hunden ud og straf)
  • Rutine
    (Hunde bliver trygge af at vide hvad der skal ske hvornår)
  • Dæmp hundens stress niveau
    (Evt. afhjælpe stress og adfærd som får hunden op i ”det røde felt” med produkter indeholdende tryptofan (eksemplevis Equi-Calm og B-50)
  • God mental aktivering
    (Lad hunden bruge hovedet på den gode måde hver dag så den bliver mentalt stimuleret ved f.eks. næsearbejde, lav intensitets træning, opgaveløsninger)

Hunde er genetisk programmerede til normale sociale relationer – især gennem deres arv fra ulven. Alle former for venlighed i forholdet til andre er ikke kun positive, men også naturlige og en forudsætning for sammenhold og samarbejde i den vilde natur.

-“Det er grunden til, at jeg bliver ved med at gentage, at man skal være venlig mod sin hund – og jeg vil fortsætte med at gentage det, så længe jeg kan,” fortæller den populære forfatter

*Kilde Anders Halgrens foredrag om Social Stress hos hunde.