Elsker din hund dig?

Linn Cecilia Svensson

Linn Radsted

Elsker din hund dig?

Taler du samme hundesprog som din hund? Som hundeejer er man sjældent i tvivl om, at hunden elsker os. Men hunde kan hverken tale eller give krammere, så hvordan ved du egentlig om din hund elsker dig?

Det hundesprog. som hundene kommunikerer med, kaldes dæmpende signaler, og de bruger det til at berolige og vise os og andre hunde at de er venlige. Og så bruger de det også, når de vil vise os, at de elsker os.

8 tegn på at din hund elsker dig:

  • Når din hund kigger dig dybt i øjnene er det dens måde at kramme dig på.

  • Når din hund læner sig op af dig, er det et tegn på kærlighed (med mindre den er i en utryg situation)

  • Når din hund ligger op af dig og vender ryggen til dig, er det tegn på at elsker dig, fordi den vender det “farlige” (munden) væk.

  • Når din hund vender rumpen til dig, når du kæler med den, er det et venligt signal som svar på din omsorg.

  • Når din hund gaber, når du gaber, kan det være tegn på, at den er tæt knyttet til dig. Hunde efterligner menneskers adfærd, og det er ofte set, at når de mennesker, som de er knyttet til gaber, så gaber hunden også.

  • Når din hund løfter venstre øjenbryn, når den ser dig. Et japansk studie har vist, at hunden løfter venstre øjenbryn, når den ser sin ejer eller et menneske, den godt kan lide.

  • Når din hund strækker sig for at hilse, elsker den dig.

  • Hvis din hund logrer mere til højre med halen, er den vild med dig. Hvis din hund logrer mod venstre, så er I ikke så hot et par.

Så næste gang du synes, at din hund gør noget mærkeligt, så husk, at den blot taler et andet sprog end dig.