5 råd når hunden skal bade

5 råd når hunden skal bade

Nogle hunderacer er fra naturens hånd skabt til at svømme og elsker derfor vand. Men selvom din hund er skeptisk overfor vand kan den sagtens lære at holde af det våde element hvis den introduceres korrekt

At have en vandhund kan have flere fordele.

Svømning og leg er gode konditions-alternativer til gåture og styrker ryg muskulaturen. Og så er det perfekt for hunden at blive afkølet i sommervarmen

Giv dig god tid
Giv hunden god tid til selv at lære at gå ud i vandet. Tving aldrig hunden ved at bære den ud eller skubbe den i vandet. Giv hunden al den tid og den ros den har brug for for at blive fortrolig med vandet. Generelt kan det være en fordel med en plan sandstrand som skråner langsomt - således hunden selv langsomt kan gå ud i vandet uden at bunden pludselig forsvinder. 

Gør det til en leg at bade
Nogle hunde synes at legetøj er det sjoveste i vand. Brug vandlegetøj til at lade hunden hente eller svømme efter eller med. Legetøj der kan flyde er at foretrække her. Lad hunden lege i vandkanten så den vænner sig til at have våde poter og mave. I bedste fald glemmer hunden hurtigt alt om, at vandet føles ubehageligt og koncentrerer sig i stedet om legen.

Men pas på at du ikke starter en stress-leg hvor hunden bliver helt manisk fordi den bare vil have fat på bolden eller hvad du vælger som legetøj. Det er i vand som med meget andet, at mange hunde ikke selv kan administrere vilde trække og kastelege, og stoppe igen - der skal du være den "voksne"

hunde svøming
Gå med i vandet 
Generelt skal du kun lade din hund bade steder hvor du selv ville have lyst til at hoppe i. I varme perioder skal du også holde øje med alger og andre bakterieforekomster. En god huskeregel er også at skylle hunden over når den kommer hjem med ferskvand, og frotere den godt. 
Mange hunde er mere trygge hvis du går med ud i vandet, så det kan med fordel være en god start at iføre sig badetøjet hvis hunden skal vænne sig til at svømme på stranden. 

For at hjælpe hunden til at opdage, at den rent faktisk flyder, når den svømmer, kan du give den en redningsvest på i begyndelsen. Du kan desuden starte med at holde i det håndtag, der tit er på ryggen af redningsveste til hunde. Det kan være en stor hjælp og tryghed for din hund, at du er der.

Vær i godt badeselskab
Hunde er gode til at lære fra hinanden. Så kender du andre badeglade eller vandglade hunde kan det være en fordel at have dem med på stranden og lade dem bade sammen.
Det tager som regel ikke lang tid for den vandglade adfærd er smittet af på din hund. 

Lad ikke hunden drikke saltvand
Det kan næppe undgås, at din hund sluger noget havvand. Desværre har havvand pga. det høje saltindhold den kedelig virkning, at det giver din hund en let diarré. Saltvandet i hundens tarm trækker nemlig væske fra det omgivende tarmvæv, og hunden skal derfor hyppigt besørge. 

Det vil du sikkert gerne undgå så vidt muligt, så hav derfor altid rigelige mængder frisk vand med til stranden.
Det vil kunne tage noget af diarréen samt modvirke den væskemangel, der opstår pga. diarréen. 

Går det alligevelgalt, må du trøste dig med, at diarréen kun er et forbigående fænomen. Og glem så ikke hundeposerne… 

Rigtig god sommer