WELCOME TO OUR STORE
Produceret med omtanke
Måske har du set TV2-dokumentaren om Bestseller, greenwashing og de barske produktionsforhold i Bangladesh?
Hos DogCoach er vi meget langt fra de forhold – vi producerer i dag hverken i Bangladesh eller under omstændigheder, der minder om det, du så i dokumentaren.
Alligevel kan man som forbruger sidde tilbage med en dårlig smag i munden over for hele tekstilbranchen.
Det gjorde vi også.
Derfor vil vi gerne være helt åbne om, hvordan vi arbejder med ansvarlighed i produktionen af alle DogCoach-produkter...
... så du som kunde kan være sikker på, at dit DogCoach-tøj er produceret under ordentlige forhold.
Vores udgangspunkt: Kvalitet frem for “fast fashion”
Vi ved, at tekstilproduktion altid belaster miljøet. Derfor er vores mål at gøre det så forsvarligt som muligt – og hele tiden tage nye skridt i en bedre retning.
DogCoach er det modsatte af fast fashion.
Hos DogCoach designer vi tøj, som er skabt til at holde sæson efter sæson.
Lang holdbarhed og høj kvalitet er grundstenen i vores tilgang.
Når tøjet holder længere, skal du købe sjældnere – og det er en af de mest bæredygtige handlinger, man kan tage.
Det koster os mere at producere på denne måde, og som kunde vil du ofte kunne finde billigere alternativer med lavere holdbarhed.
Men vi mener, at det er den ansvarligste måde at producere på – og vores måde at passe bedre på vores fælles fremtid.
Sådan sikrer vi ansvarlig produktion
Ingen skadelige kemikalier
Alle vores leverandører underskriver en aftale om, at DogCoach-produkter lever op til EU’s REACH-forordning.
Det betyder:
- Ingen forbudte kemikalier som ftalater, azofarvestoffer eller PFAS.
- Ingen SVHC-stoffer (Substances of Very High Concern) over 0,1 %.
- Kun REACH-godkendte farvestoffer og imprægneringsmidler.
- Dokumentation og test, der altid kan fremvises.
Kort sagt: DogCoach-tøj er produceret efter EU-standarder – sikkert for både mennesker og miljø.
Fabrikstjek og audits
- Vi har en fast repræsentant i Asien, Andy, som jævnligt besøger fabrikkerne.
- Derudover kontrolleres produktionerne af V-Trust, Asiens største inspektionsfirma, som leverer officielle rapporter om kvalitet, arbejdsforhold og sikkerhed.
Sociale og etiske krav
Alle leverandører er forpligtet til at følge enten BSCI eller SA8000-standarder:
- BSCI: Forbyder børnearbejde og tvangsarbejde, sikrer retfærdig løn, arbejdstider og trygge forhold.
- SA8000: Anerkendt international certificering med endnu strengere krav til audits og dokumentation.
Genanvendte materialer
- Vores kommende Parkajakke 10.0 er den første DogCoach-style lavet i 100% genanvendt polyester fra plastflasker.
- Dokumenteret med officielle certifikater, gennemgået af bæredygtighedskonsulenter fra Dansk Mode & Tekstil.
Ansvarlig produktion
Hos DogCoach designer vi tøj, der holder sæson efter sæson
Genanvendte materialer
Vi arbejder på at bruge flere genanvendte tekstiler, men vi går aldrig på kompromis med kvaliteten – for holdbarhed er stadig den mest bæredygtige løsning.
Da der i Asien endnu ikke er indført retursystemer med pant på flasker, mener vi fortsat, at det er bedre at anvende brugt plast herfra, frem for at flaskerne blot smides ud.
TV2-dokumentaren forsøger at fremstille genanvendt polyester lavet af plastikflasker som noget entydigt dårligt. Men ifølge Plastic Change og Forbrugerrådet TÆNK er debatten ikke så sort/hvid:
“Det er en relevant diskussion, men den indeholder også mange nuancer. For der er ingen tvivl om, at det optimale ville være fiber-til-fiber-genanvendelse af polyester, men her mangler vi fortsat løsninger i stor skala. Genanvendt polyester fremstillet af plastflasker har dog stadig fordele og er derfor et godt skridt på vejen,” siger Marie Busck, Chief Sustainability Officer i DM&T.
Hun understreger, at der ikke er tale om plastflasker fra det danske retursystem, når man taler om genanvendt polyester. Oftest stammer flaskerne fra lande, hvor man ikke har samme velfungerende indsamlingssystemer og lukkede kredsløb. Samtidig er det vigtigt, at man ikke baserer hele sin bæredygtighedsindsats udelukkende på materialer, forklarer Marie Busck.
“Som virksomhed er man nødt til at have et bredere fokus end blot materialer. Man skal have et langt bredere perspektiv på den cirkulære omstilling og også arbejde med forebyggelse af affald. Men vi kan ikke undvære genanvendelse – det er en del af løsningen,” siger hun.
(Kilde: Dansk Mode og Tekstil)
Derfor kan du købe DogCoach med ro i maven
Hos DogCoach arbejder vi hele tiden på at blive bedre!
Work in progress ...
Vi følger nøje udviklingen inden for tekstilområdet og udfordrer løbende de traditionelle produktionsmetoder og materialer.
For os er det vigtigt at sikre høj kvalitet og lang holdbarhed, så dit tøj får den længst mulige levetid. I de kommende år vil vi også styrke vores fokus på reparation – bl.a. med repair kits, så lynlåse, knapper og små flænger kan udbedres fremfor at udskifte hele produktet.
Derudover har vi udviklet WANTED, vores genbrugsportal, hvor du gratis kan købe, sælge eller bytte dit DogCoach-tøj – for at give det et endnu længere liv.
Som forbruger spiller du også en vigtig rolle: vælg kvalitet, pas godt på dit tøj og vask så lidt som muligt – helst uden skyllemiddel og på lave temperaturer. Så holder det længst.
Vi synes, at du fortjener at vide, hvordan dit tøj bliver til. Derfor er vi åbne – og vi svarer altid gerne på spørgsmål.
Har du noget på hjerte?
Skriv eller ring til os – vi vil meget gerne tage snakken!