WELCOME TO OUR STORE
Den perfekte hundelufterjakke blev ikke skabt bag et skrivebord
Den bliver skabt ude i virkeligheden: På gåture i regn og blæst. Med kolde fingre, våde snuder og lommer fyldt med – til tider – ulækre godbidder, potevoks og hundeposer.
Hos DogCoach har vi altid haft en enkel tilgang: Vi spørger vores kunder – og vi gør os umage for at lytte.
Siden 2015 har vores mission været klar:
At løse de små og store udfordringer, som hundeejere møder i hverdagen.
Ikke i teorien, men i praksis. Én gåtur ad gangen. Én erfaring ad gangen. Én ærlig feedback ad gangen.
Det er derfor, vores produkter aldrig bare er “designs”. De er resultater af dialog. Af fælles erfaringer. Af tusindvis af hundeejere, der har delt, hvad der fungerer – og hvad der ikke gør.
Da vi lancerede den 10. generation af vores ikoniske parka hundelufterjakke, markerede det ikke bare en ny version af en jakke. Det markerede ti års samskabelse. Ti år, hvor små input som lommestørrelser, placeringen af detaljer eller en ekstra funktion har gjort en verden til forskel i hverdagen.
For os handler innovation sjældent om det spektakulære
Det handler om de små ting, der gør livet nemmere, når du står med snoren i den ene hånd og godbidsposen i den anden.
Siden vores første lancering har mere end 100.000 hundeelskere valgt DogCoach. Sammen er vi vokset fra ét enkelt produkt til en fuld kollektion med over 350 unikke designs, fordelt på mere end 20 markeder – alle bygget op omkring vores 10 signaturfunktioner.
Men det vigtigste, vi har skabt, kan ikke måles i kollektioner eller markeder.
Det er fællesskabet.
Gennem årene har vi igen og igen hørt historier om DogCoach-brugere, der mødes til udstillinger, på stier eller i skoven.
Samtaler, der starter med et smil og et simpelt spørgsmål til et DogCoach-produkt:
“Ej, den farve tænkte jeg også på at vælge – hvordan fungerer den nye selefunktion?”
Kort efter handler det om hunde, træning og hverdagsliv. Om udfordringer og glæder. Om det liv, man deler med sin hund. Jakken bliver samtalestarteren – men fællesskabet er det, der bliver hængende.
Den tætte relation til vores community lever videre i alt, vi gør.
I hver kollektion udvælger vi hunde blandt vores følgere og kunder, som lægger navn og foto til hangtagget på den enkelte DogCoach-style. Og i vores kataloger er det ikke professionelle modeller, du møder – men ægte DogCoach-kunder og deres hunde.
Modige mennesker, der har lyst til at være en del af en anderledes fotosession.
En dag fyldt med hundepoter, godbidsrester, grin og uendelig hundesnak. Præcis som det liv, vores tøj er skabt til.
DogCoach er ikke bare tøj til hundeejere. Det er et fællesskab bygget på fælles erfaringer, kærlighed til hunde og respekt for hverdagen, som den er.
Tak til alle jer – I er med til at gøre denne rejse ganske særlig ❤️🐾
“Som founder er jeg dybt rørt over at se vores mission blive til virkelighed – at gøre hverdagen lidt lettere for hundeejere og skabe reel værdi i hundeejeres liv”