For ti år siden overtog min familie og jeg en to år gammel corgi. Hallie var en skøn hund. Hun havde altid ja-hatten på og deltog villigt med stor entusiasme i alt, jeg kastede hende ud i.
På et tidspunkt var det dog som om, hun mistede livsgnisten. Der var ikke nogen egentlige sygdomstegn, men mere en fornemmelse hos mig om, at alt ikke var som det skulle være. Selvfølgelig tog jeg til dyrlægen med min konfuse fornemmelse og Hallie.
Dyrlægen undersøgte Hallie grundigt, men fandt ingen sygdomstegn og sendte os hjem igen uden at forlange betaling.
14 dage efter blev jeg sygemeldt med stress, som siden gik over i en depression. Kort efter gik det op for mig, at det var min sygdom Hallie havde reageret på.
Hallie var mig en kæmpe støtte under min sygdom. Det var hende, der trak mig med til stranden, hende der fik mig til at grine af sine skøre påfund, og ikke mindst hendes pels jeg græd ned i, når jeg krøb sammen i en stol med hende på skødet og bare ikke kunne overskue, hvordan jeg skulle komme igennem den næste time. Det var hende, der heppede, hvis jeg kun nåede en meter udenfor døren og hende, der glad hev fat i hundesnoren, når det lykkedes for mig at komme ud at gå. Jeg er hende evigt taknemmelig.
Hallie var en af Hverdagens Hundehelte!
Fortællingen om schæferhunden Kassan er en af de mest rørende hundehelte-historier, jeg har hørt.
Kassan boede hjemme hos min hunde-veninde. I en alder af 8 år begyndte han pludselig at vække min veninde om natten for at komme ud. Når hun stod op og gik ud med ham, så fjantede han bare rundt, hvorefter de gik ind og sov videre.
Historien gentog sig hver nat og efterhånden begyndte min veninde at blive slemt irriteret over at blive vækket for ingenting hver nat. Hun skældte ud, men lige lidt hjalp det. Kassan insisterede på, at hun stod op og lukkede ham ud.
På cirka samme tidspunkt var min veninde hos lægen for at få tjekket sit hjerte. Det viste sig, at hendes hjerterytme om natten faldt kritisk. Det havde Kassan opdaget og snarrådigt taget affære.
Min veninde fik pacemaker og derefter vækkede Kassan hende aldrig mere.
Vi kender alle sammen en historie om en hundehelt, der handler på sin intuition og hjælper til helt uden at have lært det.
Jeg nævner i flæng:
Den lille schipperke Cava, der hver dag er en kæmpe støtte for sit menneske. Siden hun kom til har hendes ”mor” ikke været selvskadende eller er steget i medicin. Når hun har mareridt om natten, lægger Cava sig på hendes bryst med snuden på hendes hals til hun enten vågner eller slapper af igen.
Mickey Corgi der har været besøgshund på et demensplejehjem, hvor han besøgte en ældre mand der var utryg ved at få klippet negle. Mickey beroligede ham så det hele gik meget nemmere.
Efter tre år gik manden bort, og det var egentlig meningen, at Mickey skulle være fortsat som besøgshund, men da Mickey opdagede, at manden ikke mere var på plejehjemmet, vendte han om og gik ud til bilen. Hans job på plejehjemmet var færdig.
Smukke sorte Kayza, der skubbede til sin mor om natten, når hendes blodsukker blev for lavt.
Og Ranni, Bastian, Niki og alle de andre…
Denne måneds blog skal være en hyldest til dem alle sammen.
Derfor…
Giv din hund et kram og sig den tak for alt det den giver dig hver dag. Uden vores hunde ville vores liv slet ikke være det samme.
Om ugens blogger:
Helene er 48 år. Hun er førtidspensionist og bruger en stor del af sin tid på sine dyr. Dyreholdet består af 4 hunde, 1 kat, 15 fritgående høns, ca. 80 volierefugle og så har datteren tre axolotler.
Hun elsker at skrive små noveller, digte og historier fra sin hverdag og læser gerne en god skandinavisk krimi.
Udover Helene og alle dyrene, består familien af Birger 55 år, Thor 12 år og Sigrid 10 år.