Hermed fortsættelsen af vores miniguide om hvordan vi som hundeejere passer bedst muligt på vores hunde igennem hele livet.
I denne del, kan du læse mere om hvordan vi passer godt på vores voksne hunde i hverdagen.
Miniguiden er i 3 dele og lavet i samarbejde med hundefysioterapeut Helle Hoffmann.
Du kan læse del 1 af guiden her
Du vil sikkert gerne ligesom mig have, at din hund er hos dig i så mange år som muligt. Måske har du brugt mange timer på at træne den til et arbejdsmæssigt formål som fx politihund eller jagthund.
Måske dyrker du en form for hundesport med din hund som fx agility og bruger mange timer på træning og konkurrence. I de tilfælde kan det være guld værd, at din hund kan holde et eller måske to år længere ”i tjeneste”, inden den skal på pension. Måske har du en ganske almindelig familiehund, som bare er din og din families bedste ven og et kært familiemedlem. Her vil du sikkert også gerne have, at din hund får et godt og langt liv.
I den første del af min mini-guide til at få en holdbar hund kom jeg med tips til, hvad du skal være opmærksom på med din hvalp. Det er der, hele fundamentet bliver lagt til, at du får en hund med en sund og stærk krop, der kan holde i mange år. Men arbejdet med at skabe en holdbar hund i den sidste ende stopper ikke, fordi din hund bliver voksen.
Tip nr. 1: Fortsæt den gode stil ind i voksenalderen
Når din hund bliver voksen, er det stadig vigtigt, at den får tilpas med motion og bliver holdt slank. Som jeg skrev i første del af mini-guiden, kan en konstant overvægt livet igennem koste din hund et par år i den sidste ende. Mange hunde har ikke særlig meget selvkontrol i forhold til mad, så de vil spise al den mad, der bliver stillet foran dem. Deres ur-instinkt fortæller dem ikke, at de vil få mad igen i morgen. Derfor må de hellere må spise nu, når der er noget mad – og så er mængden underordnet. Går du til noget træning med din hund, bør du modregne de belønningsguffer, din hund får, i dens madration.
I Danmark har vi en stor tradition for hygge, og når danskere hygger sig, så involverer det ofte noget spiseligt. Derfor er det indgroet i os, at hvis vi skal hygge med vores hund, så skal den også have noget at spise. Men hvis du virkelig vil hygge med din hund og øge jeres tilknytning til hinanden, så vil jeg i stedet anbefale dig at lave noget træning med din hund.
Det kan sagtens bare foregå hjemme i din stue, hvor du kan lære din hund forskellige tricks såsom at give pote eller rulle rundt. Hunde vil gerne arbejde for en belønning, som naturligvis sagtens kan være noget spiseligt (husk blot at modregne det i madregnskabet).
Din hund vil elske dig for at lave noget sammen med den, og det vil bringe jer endnu tættere sammen, end hvis du bare stikker den en tyggepind, den kan hygge sig med alene.
Jeg plejer at sige, at en tyk hund ikke er en glad hund. Det er bare en tyk hund. Hunde, der er overvægtige, får ikke nødvendigvis som os mennesker livsstilssygdomme som diabetes eller hjertekar-sygdomme, men deres led bliver overbelastet – især hvis overvægten er stor. Det kan give din hund stor mistrivsel og kan være direkte årsag til, at din hund ikke får et langt liv. Har din hund skavanker i bevægeapparatet såsom gigt samt hofte- eller albuedysplasi, så er overvægt virkelig en trussel mod dens sundhed. Ved problemer i bevægeapparat er det endnu mere vigtigt, at din hund bliver holdt slank – og måske endda lidt slankere, end du ville tro.
Din hunds vægt vil være noget af det første du bør se på, hvis din hund har problemer i. Tal gerne med din dyrlæge, hvis du vil have hjælp til, at din hund slanker sig. Han eller hun vil kunne rådgive dig, så et evt. vægttab bliver udført på den rigtige måde.
Tip nr. 2: Sørg for fysisk træning af din hund
En anden ting, der er vigtig for din hunds sundhed på den lange bane, er fysisk aktivitet. De fleste hunde holder op med at motionere sig selv, når de bliver 4-5 år. Du vil opdage det ved, at din hund er blevet roligere på gå-turene. Tidligere måske den tog lange løbestræk frem og tilbage til dig. Nu holder den sig tættere på dig under hele gå-turen. Hvis den stadig tager disse løbestræk, så er de måske mindre ”intense” end tidligere. Det kan også være, den ikke længere gider lege så meget med andre hunde, eller hvis du lukker den ud i haven, vil den bare ind igen med det samme.
Sammen med min mand har jeg 7 hunde i alderen fra 22 måneder til 12,5 år.
Vi kan tydeligt se, at de hunde der er fyldt 4 år, har tendens til de ting, jeg beskriver ovenfor. Min mand har 3 labrador-hanhunde: Bastian, der bliver 5 år til maj, Connor på knapt 4 år og Emmett på 22 måneder. Bliver de tre hunde lukket sammen ud i vores have, så har de tidligere alle tre haft travlt med at lege og løbe sammen samt - til min fortrydelse - at grave store huller i græsplænen.
I løbet af det sidste halve års tid, går der ikke lang tid fra, at vi har lukket dem ud, til at Bastian (den ældste) bare gerne vil ind til os igen. De andre to kan sagtens hygge sig sammen i haven længe med at lege m.m. Det kan selvfølgelig være forskelligt fra race til race, da nogen racer er mere selvstændige og bedre kan underholde sig selv end en labrador nødvendigvis kan.
Fordi hundene generelt holder op med at være ”selvmotionerende” omkring de 4-5 år, stiller det større krav til dig som hundeforælder om at sørge for, at din hund får tilpas med motion.
På den måde kan du sikre, at dens muskler, knogler ledbånd og sener bliver ved med at være stærke, at dens stofskifte fungerer optimalt, at dens bindevæv og muskler bliver holdt smidige, og at dens blodkredsløb forbedres og dermed også energiomsætningen i kroppen.
Tilpas med motion kan være decideret fysisk træning som konditions- eller styrketræning (hvilket jeg skriver meget mere om i bogen ”Læg din pote i min”), eller det kan bare betyde, at du på dine lufteture med din hund fx skal huske at sørge for, at den kan løbe frit og bruge sin krop fx ved at balancere på træstammer samt lignende fysiske aktiviteter.
Vær kreativ og brug terrænet, når du er ude med din hund. Undgå flade asfaltveje og skift mellem strand, skov, græsplæner, kuperet og fladt terræn. En skovbund er god at gå i, for der er grene, din hund skal gå henover eller kravle under. Er der en stejl bakke på jeres gåtur, så er det en oplagt mulighed for at få trænet din hunds bagben, når I går op ad bakken. Når I går nedad, så er det forbensmuskulaturen, der bliver trænet.
Går du i tungt sand på stranden, får din hund også masser af god muskeltræning. Og der er en bonus. Du får også selv en masse god træning af din krop.
Tip nr. 3: Undgå skader med opvarmning og nedkøling
Jeg tror ikke, der er nogen hunde, der kan gå et helt liv igennem uden at få lidt småskader. Det kan vi mennesker heller ikke. Vi træder forkert på en fod, vi falder og slår vores knæ, vi støder vores krop ind i ting. Du kan heller ikke undgå, at din hund vil komme til at få lidt småknubs. Men du kan alligevel gøre noget for, at din hund kan undgå at få alvorlige skader.
En af de vigtigste ting er at holde din hunds krop stærk og smidig, og det kan du gøre som beskrevet under tip nr. 2. Har din hund en stærk krop som den bruger aktivt, bliver muskler og bindevæv, sener og ledbånd holdt smidige og elastiske. Det er med til at sænke risikoen for skader.
En anden ting du kan gøre, er at sørge for at varme din hunds krop op inden fysisk aktivitet samt at køle dens krop langsomt ned bagefter. En god opvarmning af kroppen vil sikre, at muskulatur, ledbånd og sener bliver smidiggjort og klar til at blive belastet. En langsom nedkøling, hvor din hund får sænket pulsen og kropsvarmen langsomt, vil sikre, at din hunds muskler ikke bliver kolde for hurtigt. Dermed nedsætter du risikoen for skader.
Træner du en sport med din hund, vil jeg foreslå, at du laver målrettet funktionel opvarmning ift. den sport, du dyrker. Det kan fx være at lave smidighedsøvelser for din hunds ryg, hvis du træner agility. Det kan du få hjælp til af din træner eller evt. en hundefysioterapeut. Dyrker du ikke nogen form for sport med din hund, så vil den daglige gåtur hen til parken være en fin form for opvarmning, inden eventuel leg og løb med andre hunde. På gåturen til parken vil den få varmet muskler, sener m.m. op, så de er bløde og smidige. Det vil gøre risikoen for skader mindre.
Når din hund har leget/løbet færdig og I går hjem igen fra parken, vil din hund på den måde langsomt få sænket dens puls og kropsvarme. Er det koldt og frostvejr som det er nu, vil jeg anbefale dig at give din hund et dækken på, når I går hen til parken og når I går hjem igen. På den måde hjælper du din hund endnu bedre til at få varmet kroppen op og kølet den langsomt ned igen. Har du en lille hund, eller en hund uden meget underuld, kan det måske være en fordel at lade den beholde dækkenet på under hele turen.
Får din hund en mindre skade kan det betyde, at den måske et par dage vil gå anderledes. Dette kan sætte sig i dens krop som muskelspændinger eller for stramt bindevæv. Det kan på sigt give fejlbelastning et eller flere steder i kroppen. Derfor vil jeg altid anbefale, at din hund jævnlig får en eller anden form for kropsbehandling. Det vil kunne løsne op i din hunds krop, så de småknubs, den måtte få, ikke får nogen betydning på langt sigt.
Skulle ulykken alligevel ske, at din hund få en større skade, bør du naturligvis kontakte din dyrlæge så hurtigt som muligt. På den måde sikrer du, at din hund hurtigst muligt får den rette hjælp til at minimere skadens omfang også på langt sigt.
Om Helle Hoffmann:
Helle Hoffmann er uddannet hundefysioterapeut, reiki healer samt kraniosakralterapeut til dyr og mennesker, dyretelepatør, foredragsholder og medforfatter til den høj-aktuelle hundebog: Læg din pote i min.
Derudover underviser hun i kraniosakral terapi til hund.
Helle er ejer af Hoffmann Hundemassage & Fysioterapi, har egen klinik i Mørkøv og er 1 dag om ugen på Furesø Dyreklinik. Hun har 30 års erfaring med egne hunde og hundetræning. Lige nu har hun sammen sin mand 7 hunde: Addie (labrador), Enya (labrador) og Gracie (blind cairn terrier), Novo (mallinois), Bastian (labrador), Connor (labrador)og Emmett (labrador).
Se mere om Helles arbejde på: https://helle-hoffmann.dk