At skille sig ud på træningspladsen

At skille sig ud på træningspladsen

3 kommentarer

Mange af os tropper troligt op på træningspladsen med en forventning om at træneren giver os de mange guldkorn vi tilsyneladende mangler, men hvad sker der hvis nu man ikke helt passer ind? Hvor mange af os tør sige fra? Og hvad føler vi hvis vi ikke får det gjort, men følger med strømmen af de andre kursister? Netop de følelser skulle jeg selv opleve på egen krop, da jeg som ny hundefører for racen mødte til træning første gang, men fik jeg nu også selv gjort det rigtige…?

Faktisk havde jeg mødt træneren før i anden sammenhæng og allerede der var jeg noget skeptisk overfor træningsmetoderne. Men jeg havde betalt i dyre domme og som ny, så må man også se sig lidt omkring og fornemme hvad andre med mange års erfaring selv bruger af træningsmetoder. Der blev skævet lidt til min klikker i hånden og det meget løse halsbånd der hang på hvalpen. Vi var måske allerede lidt ved siden af, men min lille mønsterelev fulgte fint med på de andres niveau og jeg fik sat mine fordomme på standby. ”Tag nu ja-hatten på!” og det var nu en fin oplevelse de første 20 minutter. Så kom følelsen og den gav et sug i maven. Nu vil jeg ikke gå i detaljer, men det var laaaaangt fra den positive indlæringsmetode der blev benyttet. Jeg rankede ryggen og sagde til mig selv, at jeg fortsat skulle se dette som en læringskurve. Min hvalp kunne dog mærke at snoren blev kortere og der kom flere klik og godbid hans retning, så egentlig havde han det nok fint med det 😊

De sidste 20 minutter gik hurtigt med mere teori og der var kommet mere ro på holdet. Jeg lyttede og jeg valgte at snakke med min opdrætter om lektionen vi netop havde været igennem. Det er nu en fantastisk opdrætter og vi lagde sammen en plan for hvorledes træningen de næste gange skulle foregå og hvor jeg skulle stå fast i min holdning.

hundetræning

Det skulle i hvert fald ikke slå mig ud og jeg måtte jo bare bevise overfor træneren og kursisterne, at der også findes andre metoder. Så jeg blev troligt på holdet alle 7 gange. Jeg sagde nej til de øvelser der gik over min grænse og valgte samtidig at holde ryggen rank. En enkelt gang faldt jeg i, da jeg var træt og hvalpen var besværlig, som en hvalp nu er. Og jeg skammer mig grusomt over at jeg faldt i den gang. Men vi lærte begge af episoden om hvor min grænse går og hvornår jeg bare skal erkende at en hvalp er træt. Så selvom at jeg ikke var enig i træningsmetoderne, så lærte vi alligevel noget nyt. Faktisk lærte flere af kursisterne også noget og til afslutningen fik vi da også en tak for udfordringen og skulderklap fra de andre. Ja-hatten er stadig på, men jeg har nu alligevel fundet et andet mere passende hold at gå på.

MEN tankerne kredser nu stadig om alle dem der ikke tør sige fra eller som forventer at træneren ved bedst og derfor ikke lytter til mavefornemmelsen. Hundetræning er en videnskab og er individuel fra person til person, og så sandelig også fra hund til hund. Så hvorfor lader vi en enkelt træner med ”mange års erfaring” alligevel få os ned på niveau som ikke passer os? Og hvorfor er vi ikke flere der siger fra? Jeg oplever flere der blot vælger ikke at forny deres medlemskab fremfor at sige STOP i tide. Hvad er det der gør, at vi som oftest lader hunden være taberen i dette spil og enten fortsætter træningen eller helt stopper? Selv valgte jeg en mellemløsning, men hvem gavner den i det lange løb? I sidste ende er det bestemt heller ikke nemt at være hundeejer og slet ikke som helt ny eller blot ny i kredsen.

hundetræning

 

Bag om ugens blogger: 

Mit navn er Cynthia Jensen og min helt store interesse ligger indenfor Hundesporten. Selv har min kæreste og jeg 5 hunde, som alle er jagthunde og som er med os (næsten) overalt til prøver, udstillinger og ikke mindst på jagten. Tidligere har jeg skrevet for "Vi med Hund" og er i skrivende stund ved at gøre indtog hos "HUNDEN". 
Jeg glæder mig til at komme om bord som Blogger hos DogCoach og dele ud af mine betragtninger om hundene i hverdagen som aktive brugshunde

3 kommentarer

Cynthia
Cynthia
Hej Mette Jeg er så glad for brug af klikkeren (også selvom jeg skævede til den i begyndelsen) og et løst halsbånd. Det var denne ene træner ikke så glad for, men kan godt læse i teksten at det kunne misforståes. Træneren endte da også med at se hvilke resultater der kan komme af andre metoder, så det var ikke helt håbløst. Jeg skrev indlægget fordi jeg så helt nye og friske hundeførerer der bare gjorde som træneren sagde, uden at tænke på sin egen hunds sind. Dette ser jeg desværre også ret ofte og kan jo selv huske det som ny hundefører. Jeg håber derfor at der kommer flere der siger nej til de hårde metoder og derefter vil den jo også udfase sig selv. Vi må bare støtte (uden at pege fingre af nogle) og vise at vi også kan komme derhen med positiv træning, og faktisk længere end de “gamle metoder”. Så bare sig nej tak og find et hold der passer 😊
Mette Kassebeer
Mette Kassebeer
Hej Cynthia. Jeg er nyudlært hvalpetræner og får helt ondt i maven når du forbinder klikkeren med ikke helt belønningsbaseret hvalpetræning. Var det træneren det skævede til klikkeren? og det løse halsbånd? Først og fremmest tak fordi du sagde fra i de situationer hvor metoderne overskred dine grænser, jeg håber der er flere der gør det samme. Dem med ingen hundeerfaring har bare måske ikke samme forudsætninger for at sige stop og lære måske desværre at det er sådan man gør. Tak fordi du skriver om det, det kræver oplysning og åbenhed at ændre på den gamle måde at træne hund på. Jeg ser desværre også erfarne hundeejere med ny hvalp som har forventninger om at deres lækre glade chokolade labrador skal “afrettes” og efter første træning og efter gentagne gange at havde fået at vide at snoren skal være løs, hvalpen skal betinges til klikket og tilbyde handling frivilligt vælger ejer ikke at komme igen. Mit hjerte bløder for den lille hvalp og det liv dem må få med afrettelse og forbud. En af grundene til at jeg har uddannet mig til klikkerbaseret hvalpeinstruktør er at vise hvalpeejere at der er en anden sjovere (for hunden) måde at træne hund på. Jeg ved der er flere og flere der styre uden om straf og der er mit håb om at en dag ser vi det ingen steder. Tak fordi du forsøger at oplyse. Mvh Mette
Birgitte Dalsgaard - Hansen
Birgitte Dalsgaard - Hansen
Så fint – og relevant indlæg 😊 Jeg er instruktør på et RallyHold Nye medlemmer på dette hold har altid været igennem et lydighedsforløb og kan i den forbindelse undre sig over, at hos “ mig “ er det ikke ok, at bruge ordet NEJ i træningen – hunden er der for at lære med JA hatten – hunden laver ikke unoder for at drille, men fordi den af forskellige årsager endnu ikke har lært det HELT rigtige 😘

Tilføj en kommentar