Forleden dag faldt jeg over en tekst på en hjemmeside for en sælger af hundehvalpe. Ifølge teksten lod denne sælger ikke kommende hvalpekøbere besøge hvalpene, før efter de var fyldt otte uger, da hvalpene i så fald ville modtage virkelig mange indtryk og ”overstimulering af hvalpe inden 8 ugers alderen kan have betydning for hundens udvikling og adfærd senere i livet.”
Postulaterne chokerer mig på flere måder og er uendelig fjerne fra den måde jeg selv tænker og agerer på, når jeg har hvalpe.
Det er SÅ vigtigt, at hundehvalpe bliver socialiseret på alle mulige hverdagsting, her i blandt også mennesker i forskellige størrelser og sindelag.
Fra ca. 3 ugers alderen og frem til de er 16 uger, er hvalpene yderst åbne for alle indtryk. Det er også i den periode, de lærer, at mennesker er søde og sjove og interessante at være sammen med. Endnu en vigtig grund til, at man ikke ”spilder” de første 8 uger.
Hvis ikke man skulle lægge de fleste besøg i de første 3 til 8 uger, hvor hvalpene er sammen med deres mor og søskende i kendte og trygge rammer, hvornår skulle man så lægge dem? Når først hvalpen er flyttet hjem til sin nye familie, får den en masse nye oplevelser at forholde sig til.
Jeg vil altid gerne være så sikker, som jeg overhovedet kan blive på, at jeg sender mine hvalpe ud i de rigtige hjem. Derfor beder jeg om at hele familien kommer på besøg, sådan kan jeg også vurdere, hvordan forældrene viser børnene tilrette hos hundene. Dernæst forlanger jeg, at man kommer på besøg mindst 2 gange, inden man henter hvalpen. Ingen hvalp skal sendes med helt fremmede mennesker hjem, når den kommer fra mig!
Sidst jeg havde hvalpe, benyttede jeg et socialiseringsskema udarbejdet af Dansk Kennel Klub. Skemaet indeholder rubrikker, man krydser af med ting, som hvalpene kan / bør opleve, mens de bor hos opdrætteren: støvsuger, børn, biler, larm, andre hunde, andre dyr og mange andre ting. Det fortsætter med rubrikker efter, at hvalpene er flyttet hjemmefra, således at man animerer de nye hvalpekøbere til at fortsætte den gode socialisering.
Det er dog vigtigt at minde om, at man som opdrætter ikke kan socialisere sig igennem alle verdens ting. Da Audi flyttede hjem til os, var noget af det første, der fik ham til at bakke, duften af en kop dampende kaffe. Fride, hans opdrætter var thedrikker, så den duft havde han ikke mødt før. Han var født midt i Norges vinter, så første gang han oplevede græs var hjemme i Danmark. Mine egne hvalpe reagerede på noget så almindelig som lyden af telefonnotifikationer, fordi min telefon altid står på lydløs.
Hvalpe er altid skønne, så for hyggens og nysgerrighedens skyld, tog Audi og jeg i fredags på besøg hos hans små nevøer og niecer, som så ved samme lejlighed kunne møde et fremmed menneske og en fremmed hund.
Sidste år var Audi også med på hvalpebesøg. Dengang var han stadig kun en ung knøs, som virkelig hyggede sig med at tumle rundt med de små hvalpe. Derfor havde vi store forventninger til hans ageren med disse hvalpe.
I løbet af det sidste år er Audi blevet en voksen hund med stor respekt for tævehunde – især tæver med hvalpe viste det sig. I første omgang nægtede han at træde ind i huset. Det blev et klart og tydeligt NEJ TAK.
Jeg kan godt forstå ham, for de seks-syv ugers hvalpe viste sig at være nogle små djævle. De kom fræsende uden den mindste form for tøven og bed sig snerrende fast i sko, ærmer, kjoler og alt andet, de kunne få fat i. De var alle steder på en gang.
Stakkels Audi sprang op på en stol, hvor han sad og kiggede på de små raketter, der var ved at vælte hele huset. Gav de et piv fra sig, hoppede han ned for lige at tjekke, at alt var som det skulle være.
”Kennelmutter” så en anelse træt ud, forståeligt, når man som hende har 6 hvalpe gående i hele huset, sammen med deres mor, en hund mere og en kat, og udover den daglige pasning også prøver at lære hvalpene renlighed og samtidig åbner sit hjem flere gange om ugen for mennesker i alle aldre, der kommer for at nusse hvalpe.
Det var da også en stolt Kennelmutter der kunne prale af, at hvalpene tilsammen kun havde lavet to prutter indendørs den foregående nat.
De fleste hvalpekøbere har ingen ide om, hvad man bruger af tid og energi på sådan et kuld hvalpe. Det er sjovt og spændende, men også hård.
Virkede hvalpene overstimulerede og stressede? På ingen måder. De var tillidsfulde, frimodige og lækre, præcis som de skulle være. Jeg er stadig helt overbevist om at socialisering på mennesker og andet bør foregå, mens hvalpene er hos opdrætteren.
Audi og jeg tog glade hjem fra hvalpebesøget. Mig en anelse misundelig over, at det ikke var mine hvalpe. Audi lettet over, at det ikke var hans.
Om ugens blogger:
Helene er førtidspensionist og bruger en stor del af sin tid på sine dyr. Dyreholdet består af 4 hunde, 1 kat, 15 fritgående høns, ca. 80 volierefugle og så har datteren tre axolotler. Og nu kan hun og Cookie også kalde sig læsehundeteam.
Hun elsker at skrive små noveller, digte og historier fra sin hverdag og læser gerne en god skandinavisk krimi.
Udover Helene og alle dyrene, består familien af Birger 55 år, Thor 12 år og Sigrid 10 år.