…eller er det pengene lige ud af lommen?
Det skal jeg ikke udtale mig om rent fagligt, MEN jeg kan udtale mig som hundeejer til en hund, der fik SÅ meget brug for det.
I foråret 2025 blev Emma pludseligt akut syg - vil kunne ikke se, hvad det var, men noget var rav-ruskende galt. Hun gik bare med hovedet nede og gik ud og satte sig op ad hækken. Rørte man hende, skreg hun nærmet for at sige ”lad mig være”.
Vi vidste ikke om det var ben, mave, hofte eller ryg. Fik akuttid hos dyrlæge og fik hende forsigtigt ind i buret i bilen.
Efter grundige undersøgelser viste det sig at være ryggen, den var gal med – cirka midt på ryggen. Hun gav sig, når han rørte, og hun var brand-varm i området i huden.
Hun fik et skud Metadon for at smertedække hende samt et par andre injektioner. Blev sendt hjem med ordre om 100% hvile og smertedække hende døgnet rundt med Morfin – Gabapentin og Loxicom. På billedet ligger hun lige efter vi er kommet fra dyrlægen – i en kæmpe medicin-rus (nøj det gjorde ondt i hjertet at se).

Vi ville gerne give hende et 100% frirum, hvor hun kunne føle sig tryg og varm og i læ – så vi indkøbte et stort stofbur, som vi kunne sætte i haven – der lå hun så og sov om dagen – og om natten tog vi det ind i stuen – så kunne hun selv vælge, hvor hun ville sove, om det var i buret eller på de MANGE kølemåtter/hundsenge, der ellers er i huset (vi går ikke ned på hvilesteder til ”dronningen” her i huset) 😊
Det var et langt og sejt træk – der gik faktisk næsten 1 uge, før vi kunne se en bedring med hende – men lettelsen var stor skulle jeg hilse og sige.
Efter samråd med dyrlæge startede vi op med genoptræning af hende. Vi valgte en dyreklinik, der har en separat Rehabiliteringsafdeling med uddannet (Fysiurgisk Hundeterapeut) fantastisk personale 😊
Emma var igennem en grundig vurdering, og vi lagde en plan. Hun skulle stille og roligt op igen og vi startede med massage….og efterfølgende mange mange gange Laserterapi (flere forskellige programmer).
Derudover kom Emma også i Water Walking – det kan SÅ meget anbefales, da det er meget skånsomt for en gammel og lidt tung dame 😊. Fysiotrapeuten kan vurdere, hvor meget vand, der skal i, ud fra hvor meget opdrift hunden har brug for på dagen (dagsformen), og hun kan samtidig sidde og følge med og vurdere/analysere hendes gang – bevægelser mv - og se om der er noget, der er låst, forværret eller forbedret.

Selvom Emma HADER vand, så løber hun faktisk helt frivilligt op i karret, hver gang vi kommer 😊
Det har haft en fantastisk effekt på Emma. Om det er det ene eller det andet eller kombinationen, det ved jeg ikke, men vi krydser alt for at det holder, og vi passer SÅ GODT på hende!
Kan kun VARMT ANBEFALE at konsultere hunde fysioterapeuter.
Derfor er hun også blevet pensioneret i NW, selvom man som seniorhund sagtens kan konkurrere, men jeg tør simpelthen ikke mere, da hun ikke skåner sig selv. Hun VIL frem til kilden, og her vil jeg gerne være lidt i kontrol med hende, så vi ”hjemmehyggesøger”.
Hun virker til at være en GLAD PENSIONIST 😊

Lidt om bloggeren
Hun hedder Lotte. Hun bruger det meste af sin fritid på at træne med sin hund Emma, som er en beagle pige på 11 somre. De har trænet og konkurreret schweiss spor i flere år. Agility uden den store succes (der må jo ikke lokkes med godbidder) og nu træner de Nose Work. De konkurrerede på NW3 niveau (men Emma er nu pensioneret fra NW), men de havde en fest sammen når de søgte <3 – for det vigtigste for denne hundefører er at HUNDEN har det sjovt, og at man lærer mest af de fejl man laver. Så i stedet for at være sur/skuffet over en prøve der ikke er gået som det skulle, så lær af det! - det er i de fleste tilfælde ikke hunden der fejler <3