Selvom det allerede er lidt tiden siden at DM blev afholdt, så vil jeg bare så gerne fortælle
lidt om vores første DM i rally lydighed.
DM i rally blev afholdt til Hund I Fokus weekenden d. 23.-24. august på de smukke
arealer ved Vilhelmsborg. For dem som ikke kender denne weekend, så er det en stor
weekend i hundenes tegn. Der er lydighed,- rally,- Heelwork to music,- Hoopers og meget andet på programmet denne weekend, hvor der også afholdes DM i flere af disciplinerne enten lørdag eller søndag. Derudover er der “almindelige” konkurrencer i de forskellige discipliner, hvor man dyster om Hund i Fokus titlen.
Men forud for selve DM ligger hele kvalifikationsperioden, hvor man samler point sammen. I rally skal man stille til mindst 5 DM givende prøver ved 3 forskellige dommere.
De point, man får til de prøver, hvor max antal point til hver prøve er 100 point, ligges
sammen og er dermed ens kvalifikationspoint. De 20 bedste i hver klasse når kvalifikationsperioden lukker, inviteres til DM og konkurrere mod de andre i ens klasse. Vi har i år stillet i ekspertklassen, og det har krævet en del mere end de 5 prøver at samle gode nok point sammen, for man kan jo ikke regne med, at det hele spiller til hver eneste prøve :-) Derudover har det også krævet ganske høje point i hver eneste klasse for at kvalificere sig til DM. Vi blev udtaget som nr. 9 med 495 point ud af 500 mulige. For de nørdede betyder det, at vi på de 5 prøver skulle have et gennemsnit på 99 ud af 100 mulige point. Det har derfor krævet hårdt arbejde, præcision og vedholdenhed at kvalificere sig og en plads til DM er der ingen, uanset klasse, der er kommet sovende til.
Jeg var derfor PAVESTOLT, da den officelle indbydelse fra DKK tikkede ind i min mailboks, og jeg sagde med stor glæde og stolthed ja tak til min plads. Ugen op til DM bliver man en lille smule skør, og pludselig så jeg spøgelser alle steder. Tænk hvis Oswald faldt og slog sig eller skar hul på en pote, og pas nu på ikke at løbe for stærkt i det våde græs -og jeg kunne blive ved. Men jeg ved heldigvis, at det er ganske normalt, og at der er flere hundeførere der ugen op til deler de samme bekymringer :-).
På selve dagen går alle 20 i hver klasse en bane. Helle Juul havde lavet en fed ekspertbane med nogle sjove udfordringer, som fx en hente/bringe øvelse med en
indkøbskurv med legesager, og en løbende tyskervending på højre side lige foran et
spring. Det gav lidt ekstra kriller og spænding i maven for de fleste. Modsat normale
prøver, så får man til DM kun at vide, hvis man har mistet hele øvelser og dermed fået 10
minus point. De mindre fratræk afsløres først senere. Jeg var MEGA stolt af vores første
bane, og jeg synes det gik rigtig godt. Jeg huskede og trække vejret, og nogle af mine
bekymringer om fx tyskervendingen lykkedes også. Jeg vidste godt, at der var et par små
fratræk undervejs, men det var en FED tur. På resultaterne efterfølgende kan jeg se, at vi
går denne bane til 95 point.
Til middag offentliggøres finalisterne, som er de 10 ekvipager i hver klasse med højest
antal point. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg virkelig drømte om en finaleplads, og jeg
måtte også lige knibe en tåre, da Oswald og jeg blev råbt op.
Til finalen går alle 10 finalister en ny bane hos en ny dommer. Denne gang var banen
designet af Tina Klausen, og den bød på fede spring og send i felt ved siden af springet.
Det var blevet varmt på banen over middag og Oswald var ved at være brugt, så der
skulle arbejdes hårdere for tingene på finalebanen. Vi måtte også lave et skilt om, da
Oswald løb rundt om skiltet. Det koster en minus 3’er, så den vidste jeg, at vi havde med i
rygsækken. Ellers løb nerverne lidt af med mig, og jeg var overbevist om, at der var en del flere fratræk - man er vel altid ens egen værste fjende :-). På resultaterne kan jeg dog se, at vores ommer var det eneste fratræk, så bane nr. 2 går vi til 97 point.
Spændingen udløses først til sidst på dagen til den fælles præmieoverrækkelse. Jeg var
MEGA stolt af at være i top ti, men indeni mit eget hoved tænkte jeg, at vi nok endte et
sted som nr. 7-9. Så da vi kom forbi de pladser og forsatte ned i top 5 blev, så jeg bare så
rørt og stolt. Vi endte som nr. 4 med 192 point ud af 200 mulige. Jeg var (og er) SÅ stolt af min store sorte labbedreng, for en 4. plads var meget mere en jeg turde drømme om!
Ja, jeg vil gerne have stået på podiet, men det er slet ikke det afgørende. Det her var hele forløsningen på et helt års benhårdt arbejde, og med to gode ture på banen, så kunne jeg ikke bede om mere.
Efterfølgende er vi trukket i arbejdstøjet igen, og ser nu frem mod et efterår, hvor vi tager springet op i championklassen og skal lege med de helt store drenge. Det bliver
spændende og vildt - men hvor er jeg heldig, at jeg deler det hele med min bedste ven.
Potedask fra Oswald og Trine.
Billede af Ninna Philipsen Photographer
Om bloggeren
Trine bor på Djursland med hendes mand Oliver, to gamle katte, samt Oswald, som er fra 2020, og Otto, som er fra 2025. Til dagligt arbejder Trine som pædagog og lærer på en lokal folkeskole, hvor Oswald er med som skole/læsehund 2 gange om ugen. Derudover træner de tricks, dogdancing og rally også er de lige begyndt at snuse til FCI rally. Når Trine ikke er på arbejde går fritiden sammen med Oswald og ofte er weekenderne fyldte med hundetræning og konkurrencer.
Oswald er en stor blød dreng, der elsker alt og alle - og helst med alle sine 37 kg på én gang. Nok er man stor udenpå men han er sikker på, at han er født som skødehund. Han elsker at sove i fodenden under dynen hos Trine, og helst på ryggen med alle poterne i vejret.
Oswald elsker at være med uanset hvor turen går hen, om det er familiebesøg, skovtur, træning eller når turen går til udlandet på ferie.
Har man lyst til at følge lidt mere med i deres hverdag, så kan man finde dem på Instagram under @oswaldthelabrador