Ludwig er mit første barn, men Rudy har været mit hundebarn længe.
Vi tog hjem fra hospitalet, knap 18 timer efter fødslen, og 1. step hjemme var, at Rudy skulle hilse på Ludwig. Rudy er en stor bulldog, som på trods af sin alder stadig ikke forstår, hvor stor han faktisk er. Det var vigtigt for os, at han fik lov til at hilse på sit nye familiemedlem. Det skulle dog stadig foregå på vores præmisser, og uden at det blev til en vild oplevelse, som var ubehagelig for Ludwig.
Som dagene gik, fik Rudy lov til at komme tættere på Ludwig, og specielt i sofaen hvor Rudy befandt sig roligt, kunne de få lov til at komme helt tæt på hinanden. Rudy er typen, der elsker at nusse, så når Ludwig havde ammet, og skulle bøvse på skulderen, var Rudy lynhurtig til at ligge hovedet på samme skulder, så han kunne snuse til Ludwig.
Mavetid er vigtigt for babyer, og selvfølgelig skulle Rudy også inddrages i den proces. Mavetid foregår på en madras på gulvet, og specielt Rudy elsker det, da vi alle er nede i hans niveau.
Nu er vi nået til det punkt, hvor Ludwig er 10 måneder gammel og kravler rundt overalt. Han har fået interesse for at røre ved alting, og det giver lidt udfordringer. Ludwig er stadig ikke 100% bevist omkring sine bevægelser og slet ikke om, hvor mange kræfter han faktisk har. Det er derfor endt ud i episoder, hvor han har hevet mig i håret, prikket i øjet og nevet i babserne – ja, fordi alt bliver nemlig brugt som håndtag, når man gerne vil fremad i verden.
Vi er derfor opmærksom på, at Ludwig ikke er hård ved Rudy, så Rudy ikke får behovet for at skulle ”forsvare” sig selv. Deres bånd må for guds skyld ikke blive ødelagt, pga. dårligt overblik fra forældrene.
Rudy er til gengæld blevet kæmpe fan af Ludwigs spisetider, som ikke længere består af modermælk. Ludwig sidder i sin højstol og får mad 4 gange i døgnet. Alt, der ryger ud over bordet, forsvinder på mystisk vis. Ludwig er endda blevet så klog, at hvis der er noget, som ikke behager ham, så strækker han hånden ud over kanten, og vupti, så forsvinder det ud i den blå luft.
Hver dag er en kæmpe gave for mig, som mor til begge drenge.
Jeg tager mig selv i, at have et smil på læben, når jeg kigger ind på værelset. Her finder jeg Ludwig legende, mens Rudy ligger solidt plantet i hjørnet og har totalt styr på sin lillebror.
Jeg bliver blød om hjertet, når de bruger tid sammen helt frivilligt. Relationer mellem hund og barn er med til at udvikle barnets empatiske evner og sociale kompetencer. Hunden er menneskets bedste ven, og tanken om, at Rudy ikke kun er min bedste ven, men også Ludwigs bedste ven, gør mig meget lykkelig.
Rudy er nu 7,5 år, og når jeg tænker tilbage på ting, jeg kan huske fra min barndom, er det først fra 4 års-alderen. Jeg ønsker for alt i verden, at Ludwig kommer til at kunne huske hans fantastiske storebror – men når Ludwig er 4 år, så er Rudy næsten 11 år.
Nu er jeg ikke særlig religiøs anlagt, men nogle få gange i mit liv har jeg bedt en bøn, i håb om at mit ønske blev opfyldt, så here we go.
”Kære Gud.
Send ungdommelighed og sundhed Rudys vej. Lad ham leve et fantastisk, langt og lykkeligt hundeliv, så han når at sætte sit poteaftryk, dybt i Ludwigs hjerte.
Amen.”
Ugens blogger
Dette blogindlæg er skrevet af Mie Eriksson, som er den heldige ejer til en 7-årig Old English Bulldog ved navn Rudy. De er sammen aktive på instagram med profilen @The.Erikssons