Døren går op og der genlyder 16 trippende poter ned ad gangene
Vi kender vel alle reklamen for Trygfondens besøgshunde?
En ældre borger lyser op i det største smil, da en en heldig vovse kommer på besøg. Glæden er næsten lige stor hos både hunden og den ældre borger, og man sidder hjemme i stuen med en klump i halsen og lysten til selv at gøre noget godt!
Gennem flere år havde jeg selv gået med drømmen om at blive besøgsven på et plejehjem. Desværre havde vi ikke en hund der var egnet til det: den gamle vi havde (Bjørn) var for gammel og Ralf var lidt nervøs i sine unge dage.
Da vi mistede Bjørn mistede jeg også ideen om at blive besøgsven. Hvordan kunne jeg tilbyde de ældre noget, når Ralf var lidt nervøs? Ville han overhovedet snakke med de ældre?
Skæbnen ville dog, at vores en-hunds-flok blev udvidet til fire hunde: Ralf, Allie, Alfred og Kato. Dermed kunne jeg pludselig se muligheden for at være besøgsven igen. Men ak: Kato er for gammel og Alfred er for ung ift. optagelseskravene fra Trygfonden.
Hvad så?
Tilfældigvis så vi et opslag i den lokale brugsen “Vil du være besøgsven på plejehjemmet? - Vi søger frivillige!” Ja for den!
Endelig var chancen her!
Vi kontaktede plejehjemmet, fik lavet et “prøve besøg”, hvor vi kunne blive vist rundt og vurdere om det faktisk var noget for os og få informationer til kommende besøg - heldigvis var det et match for os alle (selv Ralf der tidligere var nervøs).
Planlægningen lå nu hos os: hundene motioneres inden besøget, de fedtfattige godbidder fyldes i lommen og vandet pakkes i bilen, så alt er klar - forud er der lagt miljøtræning og socialisering i hundene, så de er stabile over for de ældre.
Pludselig stod vi selv midt i reklamen for Trygfondens besøgshunde: de glade smil og 16 små trippende poter på gangene blev en realitet! Allerede ved første besøg var glæden stor, men nu hvor vi efterhånden har været tilknyttet plejehjemmet i 5 måneder er glæden mangedoblet!
Beboerne lyser op, “nej, hvem er da det der kommer der?”, og venter med længsel på, at hundene når hen til dem.
Historierne fra deres unge dage, hvor de selv havde hund, fortælles lystigt - fra tid til anden mange gange, når hukommelsen svigter. Der tages billeder af en ældre borger med en hund i skødet “er du klar over, hvor glad mine døtre bliver, når de ser det her?”
Den blinde borger får en hund i sengen, senere to for til sidst at spørge “er de andre to for store til at komme i sengen?” - svaret er nej og efter kort tid er der intet mindre en fire hunde i sengen, der luner og skaber glæde.
Fra den ene borger til den anden går vi rundt på korte visit.
Efter et par timer, går turen atter hjemad. Hundene lidt mere trætte - mætte i hovedet af indtrykkene (og mætte af godbidderne som glædeligt blev delt ud), og vi andre utrolig glade og varme indeni!
Skulle der sidde andre derud og overveje, om de selv ville prøve at stå midt i Trygfondens reklame for besøgshunde, så kan det kun anbefales!
For os blev vejen ikke gennem Trygfonden, men gennem private aftaler, men jeg kan kun anbefale, at man springer ud i det på den ene eller den anden måde: om du så vælger den private vej eller prøver dig med Trygfondens sessioner, så kommer du til at skabe glæde hos de ældre.
Om ugens blogger:
Nanna, er 23 år gammel og datter af en hundetræner.
Har gået med som "føl", siden hun var 6 år gammel, hvor det både har været inden for DCH og nu selvstændigt.