Ahhh solen og varmen er kommet, og forhåbentlig er foråret (sommeren?) nu kommet for at blive. Det har virkelig været tiltrængt, mine pletter er glade 😍Jeg er ude fra morgen til aften, hvis jeg kan komme afsted med det, kun afbrudt af små ture ind på koldt stengulv for at køle lidt af, og så ud i solen igen! Er også blevet lidt rød på det fine tynde skind på maven, men sådan er det vel bare at være en rigtig sol-nyder? Er også blevet lidt lysere på den brune pels i mit ansigt - og det MÅ da være solen og ikke alderen der gør det 🤔?
Bella er ikke rejst nogen steder hen, hun er heller ikke blevet hentet. Hver gang vi har haft gæster, så er de kørt uden hende. Så jeg må nok indse, at hun ER min lillesøster og at min mor og far også er hendes mor og far....
Det går vel egentlig også godt nok.. Hun er meget strid med sine små spidse hvalpetænder og hun kan være møgirriterende, når man gerne vil sove eller slappe af. Men hun er faktisk ret sjov at lege vildt med ude i haven, hun kan tåle ret meget og er ikke spor pivet. Hun har meget svært ved at forstå et nej, så nogengange må jeg "snakke" med store bidske tænder, det virker i ca 20 sekunder, så begynder hun forfra 🙄Når vi er udenfor er jeg næsten altid med på leg, men inde gider jeg simpelthen ikke, og slet ikke når jeg ligger i min seng og skal sove. Eller hos min far og putter i sofaen. Det fatter hun bare ikke, men så må hun jo føle. Og heldigvis får jeg meget ros af mor og far, de siger jeg er en enormt sød storebror, og at jeg godt må sætte hende på plads, når hun er strid.
Efter Bella er kommet har vi været til ridestævne næsten hver weekend.... Altså jeg kan jo godt lide at komme afsted og opleve noget, men så skal det altså helst handle om mig, og til ridestævner handler det om heste og ventetid... Men mor og far (mest mor) vil gerne, at vi skal være gode til at komme med til ridestævne, og så skal Bella jo trænes, mens hun er lille, så det er det vi gør i øjeblikket 🙄Jeg er jo god til det, hvis jeg gider, så jeg behøver ikke trænes. Ind imellem er det ok at være med, hvis det er et sjovt sted, og vi ikke skal vente alt for længe mens mor rider 😊
Nu håber jeg, at I allesammen nyder det lækre forårsvejr, og så beder jeg til at sommeren bliver lige så fin og solrig☀️🐶😊
De bedste sol-kram
Sophus
Om bloggeren
Sophus er en Jack Rusell terrier på 6 år som netop er flyttet til Sverige, med Lærke og Michael. Her i bloggen følger vi Sophus' travle hverdag.