Indkald er en by i Rusland med PellePirat.
Jeg elsker at gå ture med PellePirat. Før ham var det Kyimo og Ella, og før dem var det Blackie og Henry. Jeg har altid nydt at gå ved vandet, i skoven eller et andet dejligt, roligt sted og se min fjollede hund fjolle omkring, mens jeg kan gå og snuse godt ind af den friske luft. Sådan har det været i 13 år nu. 13 år med 3 gåture om dagen – hold nu op hvor bliver det mange, hvis man ganger dem op! Og tænk hvor meget motion jeg har fået oveni hatten også.
I sin tid havde jeg altid mine hunde løse. Stort set overalt. Jeg kunne også stole på dem, og derfor kunne de løbe løs. Altså indtil jeg fik PellePirat. Bare navnet sig jo lidt om hans personlighed ;) Jeg har altid ment, at et indkald kan trænes, og når det er trænet fra Fido er 8 uger – hvad kan så gå galt? Med PellePirat så virker indkaldet også – fløjter jeg i min hundefløjte, så kommer han springende til mig. Altså pånær hvis der er en fugl – for så er han den, der er skredet…
Eksempel: Jeg lufter PellePirat hvor min hest er opstaldet. Det er på landet, det er omgivet af mange hestefolde – men der er så fin en fodboldbane, hvor han altid har fået lov at vælte derud af og få krudtet af. Altså indtil til den dag, hvor han valgte følgende; Jeg ser ham fjolle afsted, og opdager pludselig, at han vist har fært af noget.
Jeg fløjter – han stopper op, kigger på mig – og skrider (!) Det viser sig at naboen er i gang med at pløje marken op.. Jeg stod så herefter og kiggede på PellePirat i fuld fart vælte rundt ud over marken efter det tonsvis af måger, som troligt fulgte traktoren rundt på marken. Der var næsten lige blevet gødet. Der var meget vådt og mulden var rigtig blød. I kan selv forestille jer det. Her står jeg, hundetræner, med alle mine talenter. Iført nattøj, for det var bare en morgenluftetur i sommers, mens jeg boede der. Jeg skal på arbejde.
15 min senere var PellePirat indfanget, eller snarere indkaldt. Jeg ved ikke, om I kan forestille jer, hvordan han så ud? Han var smurt ind i mudder og markmøg og gylde fra top til tå. Den hvide pels var ikke til at finde. Hans øjne strålede af glæde over at være sluppet afsted med at jagte fugle så længe på marken. Og han stank værre end når man får gyldelugten ind ad aircon anlægget i bilen.
Behøver jeg sige, at han ikke længere får lov at løbe løs på den pågældende fodboldbane, hvis det er sæson for at pløje mark op? Og nej, han får aldrig lov til at løbe omkring uden snor på, steder hvor der er den mindste mulighed for fugle – hvilket faktisk er mange steder (!)
Og det har jeg været frygtelig frustreret over. At jeg ikke kan have ham løs, fordi hans instinkter og lyst til at løbe på fugle er for stor. MEN endelig har jeg fundet en løsning, der du’r for os begge; 1 stk 15 meter bred sporline. Med den på, så kan jeg gå i mit eget tempo på stranden eller hvor end vi er, og han kan fjolle afsted og løbe og lege – men uden muligheden for at løbe efter fugle.
Og wupti. Pludselig har jeg genfundet glæden ved at gå lange ture og kigge på strandskaller og sten. For PellePirat er under kontrol og kan hygge sig, uden at jeg skal kigge på ham og omgivelserne hele tiden. Og jeg behøver ikke misbruge mit indkald, som forhåbentligt får sin anden ungdom senere hen ;)
Om blogger Tina Hougaard
Tina Hougaard er uddannet hundeinstruktør, er passioneret indenfor træning af bl.a rally og Nose Work og driver Hougaard & Hund. Hun er den glade ejer af den smukke Tibetanske Terrier Pilou som hun træner både lydighed og Nosework med.