....går og kigger ned på din telefon, når du går tur med din hund ?
Hvis ja, så vil jeg gerne komme med en opfordring, nemlig at lade telefonen blive i lommen mens i går tur <3
Der er flere årsager – men vigtigst af alt er, at du skal være vågen/alert, når du lufter din hund – være forberedt på, hvad der kan møde jer, så du kan være med til at hjælpe din hund og måske redde livet på din hund!
Mange vil nok sige....”Rooolig Lotte – du er da lidt hys nu – jeg har totalt styr på min hund når jeg går tur, selvom jeg ser Youtube, mens jeg går”. Men så er det lige, at jeg vil fortælle 2 små historier fra det virkelige liv som KUNNE have kostet min hund livet.
Den første episode skete for en del år siden - vi var ude at gå, og hun er ude i sin sædvanlige lange Flexline (en beagle SKAL have lov til at snuse – det er 90% af turen) 😊. Jeg ser, at hun “hapser” noget, og at det var noget lækkert, som skulle sluges hurtigt (samme måde når hun finder en katte høm-høm arrghhhh). Nå men jeg registrerede det og gættede på, at det var en gåselort (der gik gæs i området). Vi går turen færdig, og da vi kommer hjem, kan hun ikke gå/stå – hun sejler afsted og hendes hoved kører rundt.
Ringer til dyrlæge med det samme og kommer akut på dyrehospitalet – og her kan de konstatere, at det er en forgiftning, og de beholder hende natten over. Jeg drøner hjem og går ned til det sted, hun tog noget – og der gik ikke mange sekunder før jeg fandt nogle poser med musegift, der var lagt ud.
Emma var ok igen – og vi har efterhånden lagt det fra os - efter 7 år (selvom det stadig pusler i erindringen, når hun er ude i højt græs, og jeg ikke kan se, hvad hun laver) 😊
Indtil for et par måneder siden – hvor jeg var ude ved en skole. Vi var færdige med et søg, og jeg løb ud i skolegården og satte mig ned med hende og kyssede og roste hende for et fantastisk arbejde hund havde udført <3 Jeg havde snor på hende, men pludselig rykkede hun lige 2 meter ind til husmuren (som om at hun fik fært af en ostemad) 😊…..og HAPS – sammen synke måde som med katte høm hømmen og jeg tænkte, hmmmm måske du lige skal kigge, hvad det var, da der stod en aflåst giftboks lige ved. De er jo sikre, som de er, men jeg ville ligge kigge for at være sikker.
Jeg åbnede munden på hende og så en masse lyserødt snask (krumme-agtigt) – og der går jeg lidt i panik, for vidste godt, at det ikke var godt. Der ligger normalt ikke noget lyserødt på jorden, som er godt at spise – og i nærheden af en giftboks.
Får hjælp til at ringe til en vagtdyrlæge – som siger jeg skal komme med det samme. Ind i bilen og kørt lidt for stærkt – hen til nærmeste vagtdyrlæge (30 km væk).
Hun får brækmiddel med det samme og hun kaster op i 20 min. – og til sidst kommer der ikke mere lyserødt op. Hun får K vitamin indsprøjtning, og vi får K vitamin med hjem til 5 dage, samt en flaske aktivt kul som hun skal have om aftenen (som sikkerhed – hvis der var nået noget ned i tarmene). Vi er heldigvis kommet så hurtigt at, vi kunne få alt op med brækmiddel, så tiden er en afgørende faktor.
Hun er helt ok igen – MEN det kunne have gået meget anderledes begge gange – HVIS jeg ikke havde set, hvad der skete med min hund. Hun havde muligvis mistet livet til rottegiften 3-4 dage efter – uden at vide hvorfor fordi jeg ikke så, hvad hun lavede!
Og i disse snus-tider er det endnu mere vigtigt, at i ser hvad jeres hunde laver – så i kan NÅ at reagere og komme til dyrlægen, for TIDEN er afgørende!
Og helt personligt og på egen regning – så synes jeg ikke, jeg kan være bekendt overfor min hund at gå med hovedet nede i telefonen – hun bør have en nærværende hundefører, der går aktivt, som er mentalt med og som kan interagere med hunden – det er da sjovere for begge parter 😊 <3
Lidt om bloggeren.
Hun hedder Lotte, er i starten af 50’erne. Til daglig sidder hun som projekt koordinator og bruger det meste af sin fritid på at træne med sin hund Emma, som er en beagle pige på 10 somre. De har trænet og konkurreret schweiss spor i flere år. Agility uden den store succes (der må jo ikke lokkes med godbidder) og nu træner de Nose Work 2-3 gange om ugen hvis de kan komme til det. De konkurrerer på NW3 niveau, og de har en fest sammen når de søger <3 – for det vigtigste for denne hundefører er at HUNDEN har det sjovt, og at man lærer mest af de fejl man laver. Så i stedet for at være sur/skuffet over en prøve der ikke er gået som det skulle, så lær af det! - det er i de fleste tilfælde ikke hunden der fejler <3