Nu er det snart jul og jeg er i godt humør! Ikke fordi det er koldt og mudret og regnfuldt udenfor (det bliver man da hurtigt træt af, når man også skal I bad, hver gang man har været på tur😬) men fordi jeg er frisk og til jul kommer fætter Hannibal og “bedsterne” på visit! Det bliver så hyggeligt, håber jeg🤗
Mor og jeg har lige været på weekendbesøg på Bornholm hos Hannibal, vi havde ikke set hinanden i flere måneder inden, men når vi ses, så er det bare som om vi var sammen igår, det er så nemt og dejligt!
Han er godt nok blevet lidt gammel, Hannibal. Han kan faktisk ikke høre noget mere, man skal larme ret meget før han opdager det. Men han er også blevet 13 år den gamle❤️ heldigvis er han stadig frisk med masser af spring i benene!
Jeg har faktisk også næsten lige haft fødselsdag🥳, jeg blev hele 9 år gammel😱 vildt nok, ind imellem føler jeg mig stadig som en hvalp, så springer jeg rundt og er helt tosset - indtil jeg ikke gider mere og lægger mig i sofaen😂
For nogle måneder siden gik det galt med Bella igen, og hun bed mig meget slemt. Jeg ved ikke helt hvad der fik galt, men hun gravede efter mus og var meget fokuseret, og jeg kom nok til at genere hende lidt og blande mig i graveriet, og så kunne hun ikke styre det. Jeg var hårdt såret og lå i sengen i 2 dage, og var kun ude når mor bar mig ned i haven, så jeg kunne klare det man nu engang skal... det var hårdt og jeg var meget ked af det og havde frygteligt ondt. Bella var også rigtig ked af det. Det er meget mærkeligt, for det er næsten som om hun ikke ved hvad hun gør. Jeg bed også hende lidt, for at få hende til at holde op, men jeg kan jo ikke lide at bide, så hun fik ingen huller i skindet... Det var nogle kedelige dage for hele familien.
Men nu har vi det godt igen, mærkeligt nok så elsker jeg Bella og er altid glad for at se hende, hun skal bare ikke komme for tæt på, når jeg ikke gider have det, og det må hun så lære... men de sidste par dage har vi leget med gamle strømper og løbet sammen i haven, under fuld mandsopdækning af mor og far naturligvis, men det er så dejligt, når vi kan være sammen igen, det var jo hele ideen med at få en lillesøster❤️
Nu må I allesammen have en dejlig jul med jeres 2 og 4 benede venner, og som altid vil jeg opfordre jer til at passe på alle fyrværkeri-tosserne til nytår, de tænker desværre ikke på os dyr!
Stort julekram
Sophus