Når man har flere hunde, er det vigtigt, man husker at få dem med ud alene.
Dels styrker det den enkelte hunds bånd til mig, og dels giver det hunden tillid til at den godt kan klare sig uden de andre hunde.
Jeg har set hunde hvor alenetiden er blevet forsømt, som går i ren panik, så snart de er på ukendt grund uden deres hundeflok.
Desuden kan det nogen gange være hyggeligt kun at skulle koncentrere sig om den ene hund.
For ikke så længe siden tog jeg Audi med på udstilling. Vi har altid hundeklapvognen med, når vi udstiller. Audi elsker den og hopper ofte op og tager et hvil i den herhjemme også. Det er tydeligt, at han forbinder den med noget hyggeligt. Audi tager kontakt til mig på en helt anden måde, når det kun er ham, der er med. Som regel har han fuld fokus på mig, når vi er på udebane sammen. Det blev en skøn dag med hyggelige mennesker og hunde og så afsluttede Audi dagen af med at blive Dansk Champion. Jeg er så stolt af min smukke dreng.
I påsken blev der holdt corgitræf ved Viborg. Hele 250 mennesker og 150 hunde var mødt op. Her var det naturligvis Minis tur til at tage sin menneskefamilie med uden de to små sorte pestilenser.
Hun havde dog misforstået arrangementet en smule og blev noget muggen ved at opdage, at der var andre hunde end hende. Da hun så opdagede, at der var pølser og kage ad libitum, accepterede hun konceptet og nøjedes med at råbe af de hunde, der ikke lignede corgier. Jeg tør godt lægge hovedet på blokken på, at der ikke var levnet en eneste kagekrumme til fuglene, efter at Mini havde støvsuget jorden under kagebordet.
Ved træffet havde vi fornøjelsen af at møde Minis kuldsøster Leise. Leise er født hjemme hos os, og boede ved os, til hun var 16 uger gammel. Selvom hun nu er otte år, og det var to år siden vi sidst havde hilst på hende og hendes familie, så var det tydeligt, at hun huskede os og var glad for at gense os.
Som opdrætter er det altid en fornøjelse at se ens hvalpe trives. Jeg kan leve højt på de mange Leise kram længe.
Den hund der virkelig vandt i lotteriet var Cookie. Hun fik nemlig lov til at komme med hjem at besøge MORMOR.
For Cookie er der nogle ord, der har lidt større betydning end alle andre ord. Det er ordene: godmorgenkiks, tur, køre, hundedalen og mormor.
Bare hun hører mormors stemme i telefonen, logrer hun med hele sin lille krop og triller om på ryggen for at blive kløet på maven.
Jeg tog Cookies yndlingsgodbidder og hendes tæppe med hjem til mine forældre.
Hundene får altid deres tæppe med, når vi skal i byen. Helt fra hvalpetiden har de lært, at det giver ros og godbidder, når man opholder sig på tæppet. Det er ikke fordi, de ikke må rende rundt, snuse og hilse på de mennesker, vi besøger, men det giver dem en form for base, som er kendt og hvor de kan finde ro.
Vel ankommet hos mormor og morfar, tilbyder jeg Cookie en godbid som hun blot snuser til. Hun har travlt, hun skal jo ind til mormor. Hos mormor er der nemlig fri nusning og leverpostejmadder til frokost.
Mormor står i køkkenet og Cookie får øje på hende med det samme, hun kommer ind ad døren. Det er et smukt øjeblik. Cookie smiler, har ørerne lagt helt tilbage og hele hendes lille krop logre af glæde. Ca en halv meter før hun ”rammer” mormor, begynder hun at trille om på ryggen, for mormor er så god til at nusse hundemaver.
Derefter viser Cookie lige mormor, hvor køleskabet står, i tilfælde af at mormor skulle have glemt det. Mormor finder en frikadelle frem. Cookie spiser den med velbehag og smider sig på ryggen foran mormor. Det er mindst fem minutter siden den lille runde mave er blevet kløet.
Til frokost smører mormor en leverpostejmad, som bliver skåret i små mundrette bidder. Når mormor tager en bid brød, får Cookie også en bid brød. Cookie sidder pænt under bordet og venter.
Da rugbrødet er spist, prøver Cookie lige, om hun kan lokke en godbid ud af mig. Pludselig er de gode nok, nu da hun har fået sin leverpostejmad. Jeg siger blankt nej, hvor efter Cookie springer hen til mormor og sladre. Det udløser en leverpostejmad mere.
Vi går en haverunde, kigger på blomster, Cookie leder efter pindsvinet. Vi træner lidt hoopers rundt om de små træer, tricks og gemmer lidt godbidder, som Cookie snuser efter.
Mens vi andre drikker kaffe, sover Cookie på sit tæppe, mæt og glad.
Jeg bærer Cookie ud i bilen, efter hun har givet pænt pote til mormor og morfar. Hun bliver tungere og tungere!
Stod det til Cookie besøgte vi mormor hver dag til frokost
Om ugens blogger:
Helene er førtidspensionist og bruger en stor del af sin tid på sine dyr. Dyreholdet består af 4 hunde, 1 kat, 15 fritgående høns, ca. 80 volierefugle og så har datteren tre axolotler. Og nu kan hun og Cookie også kalde sig læsehundeteam.
Hun elsker at skrive små noveller, digte og historier fra sin hverdag og læser gerne en god skandinavisk krimi.
Udover Helene og alle dyrene, består familien af Birger 55 år, Thor 12 år og Sigrid 10 år.