Hvad hedder din hund og hvorfor?

Tina Hougaard

Hvad hedder din hund og hvorfor?

Hvad er hundens navn?
Det har været det mest besvarede - spørgsmål, jeg har stillet på Facebook - ever. Ih, hvor jeg havde mange forbi, der svarede. Alle kom med sådan nogle fine svar på, hvorfor deres hund(E) hedder/og hed, som de(n) gør…

Åh, hvor har jeg nydt at læse ALLE de dejlige svar. EA BAGGE (en af vores egne)
og Linn (vores ”chef”) var også inde at svare. Prøv at finde deres svar inde på min
FB-side, jeg lover jer, at de er værd at læse… 

https://www.facebook.com/Ibbyheartcom/photos/a.477743685645970/2045396368880686/?type=3&theater


Jeg skrev nogle af de mange svar (kopierede dem) i en blogpost på Ibbyheart  https://www.ibbyheart.com/hvad-er-hundens-navn/

Ibby


Det blev et af de mest læste indlæg dén måned. Folk nød virkelig at læse HVAD ER HUNDENS NAVN – og få et indblik i dét tema.

Jeg tror bare, at vi som hundemennesker, går mere op i vores hundes navne, end vi sådan lige vil være ved. Hundes navne betyder meget. De skal være nemme at kalde på (for nogen), de skal være særlige eller sære – de skal være menneskelige (Finn, Kurt og Else) – eller de skal være - ja HVORFOR hedder din hund Spætte? Erling? Yoda eller Tjalfe? Svar gerne i kommentarfeltet, hvis du har lyst til at dele.

Jeg vil gerne dele med jer, hvorfor mine to hunde fik deres navne.

Der var BLOP; da jeg var lille, var jeg i biografen med min mor, hvor vi så ”Min søsters børn” med Axel Strøbye (det var klasse, ham kunne jeg lide, men…). Jeg synes altså ikke filmen var særlig god, og da vi gik ud af biografen sagde jeg til min mor ”Filmen var ikke særlig god, men du skal vide, at når jeg bliver stor, så køber jeg min egen hund, og den skal hedde Blop, ligesom ham den lille dreng i filmen. Jeg vil gerne have en onkel som ham i filmen, men det har jeg næsten i Onkel Egon, så det er fint. Og I er dumme, fordi jeg ikke må få en hund nu”. BUM Først da jeg blev 31 år, kunne jeg købe min en hund – min helt egen – min egen første hund, BLOP (der var døbt Barney Pebbles). Blop’s navn endte med at passe perfekt til ham. Han var BLOP.

Blop


Der er FJOLLE; Fjolle er ikke et særlig gængs-standard-navn. Han kunne godt ha’ heddet noget andet, men nu har vi forelsket os i ham som Fjolle. Det blev ganske enkelt til, fordi de to dyrlæger, hvor han kommer fra (Kennelen), de havde døbt ham Frère Folle (skøre bror). Hvilket er ret ironisk, da han var den eneste hvalp i kuldet (hans mor hed Liva og far Indiana Jones. Vi vidste ikke, hvad Frère Folle betød, men vi synes det lød lidt som Fjolle, og derfor skulle han da hedde det.

Som lille hvalp var han ikke spor fjollet, mere sådan gammelklog og rolig. Han kan ikke hedde andet i dag dog. Fjolle er mere cool, høflig, særlig sensitiv og klog. Det kan en der er hedder Fjolle, vel også godt være? Engang imellem er han fjollet, og da smiler vi – og elsker bare navnet ekstra højt lige dér…

Fjolle

Fjolles kælenavne er; Foffe, Folle, Fufu, Bassefyr og Gyldning <3
Så deeet…