Kender I det? Man ser sine lille, bløde pelshund vade forbi én, med logrende hale og et frækt blik. Og overvældes af følelsen af, virkelig at KNUSELSKE kræet. Som i virkelig knuselske det!!
PellePirat har været mit hjertebarn fra han var hundehvalp. Jeg fulgte ham fra han var lillebitte, fordi jeg er veninde med hans opdrætter. PellePirat har altid haft en særlig plads i mit hjerte.
Han havde også øjeblikkeligt en speciel plads i både Kyimo og Ellas hjerter. Da han flyttede ind som lille nuser-baby hundehvalp, da tumlede og puttede de med ham fra første dag.
Han har også altid været den eneste af hankøn i huset, så lidt tilvænning måtte der til, da han pludselig skulle bo med min kæreste også. Han er jo vant til at være min favorit .. og pludselig var der både en Olli og en Maks at dele med...
Maks lærte hurtigt, at der er særlige PellePirat regler i huset. Det kan godt være at han forsøgte at få os til at følge hans regler, eftersom vi jo egentligt flyttede ind hos ham - men altså, PellePirat lader sig ikke sådan begrænse af lidt små regler..
En PellePirat kan og må altså gøre stort set hvad han vil, fordi han er PellePirat. Og når han topper alting med hans særlige Piratcharme sker der dét, at man ikke kan blive vred på ham. Piraten vælter ofte rundt i glæde og vil ligge i arm og putte, tænk at man kan indeholde så meget kærlighed til en lille hund.
Alle der lærer ham at kende elsker ham, alle der har set ham, kender ham pga. hans udseende og sjove historier, som jeg genfortæller for ham, så flere kan få lov at nyde godt af sjove Piratfortællinger.
Mit hjerte rummer så meget Piratkærlighed, at jeg af og til kan blive forundret over hvor meget kærlighed jeg rummer for ham. Ubetinget kærlighed, hvor man vil gå rigtig, rigtig langt for at han har det godt.
Sommetider tager jeg mig selv i at kigge på ham og blive fyldt op af så meget kærlighed, at jeg tror mit hjerte skal briste. Tænk bare at sådan en lille sort/hvid pelsklump kan have så meget personlighed og så meget kærlighed til os alle.
Om bloggeren:
Tina Hougaard er uddannet hundeinstruktør, under uddannelse til adfærdsbehandler og er passioneret indenfor træning af især Nose Work og driver PowerDog. Hun er den glade ejer af den smukke og frække Tibetanske Terrier Pilou aka PellePirat, som hun træner både lydighed, tricks og Nose Work med.
Olli er husets nyeste medlem. En Malinois tæve, som forhåbentligt også skal træde sine smukke poter indenfor LP, tricks og Nose Work.