Jeg er opvokset med hunde, da min mor har opdrættet hunde i mange år. Min kæreste havde også altid haft hund i familien, så dengang vi flyttede hjemmefra, var vi begge enige om, at vi en dag skulle have vores egen hund.
Vi havde allerede besluttet os for at økonomien og kvaliteten af vores hjem skulle være i top, før vi anskaffede os en hund. Det tog alligevel 2-3 år, før vi boede det rigtige sted – men så var det altså også tid!
Jeg havde altid haft en svaghed for bulldogs, da det var den race min mor opdrættede. Min kæreste var dog ret interesseret i både Rhodesian Ridgeback og slædehunde, men jeg var ikke så tosset med tanken om rengøringen, når man har en langhåret hund, og jeg syntes, at en RR var lige lovlig høj, og som kvinde i hjemmet har man jo altid det sidste ord. Efter nogle ugers søgen på Facebook og på andre hjemmesider, faldt jeg endelig over en annonce, med et kuld Old English Bulldogs fra Jylland.
Jeg havde millioner af spørgsmål til opdrætter, for jeg havde alligevel lidt viden omkring sundhedsresultater fra da min mor opdrættede. På dette tidspunkt var OEB’en ikke godkendt hos Dansk Kennel Klub, og hele tumlen med en udenlandsk stamtavle var jeg helt grøn omkring. Jeg valgte derfor at stole på opdrætter, selvom jeg godt nok syntes, det var mærkeligt, at vi ikke fik stamtavlen, når vi hentede vores hvalp.
Ugerne gik, og vi kunne endelig køre til Jylland igen, men nu var det altså for at hente vores lille Rudy hjem – dog uden nogen stamtavle.
Som jeg kunne læse mig frem til, i Facebook grupper med andre OEB-ejere, var det meget normal kutyme, at man fik eftersendt stamtavlen, men desto længere tid der gik, desto mere nervøs blev jeg. Vi tilmeldte os endda udstillinger i baby- og hvalpeklassen med ”afventer stadig stamtavlen” i det felt, hvor der skulle stå et stamtavlenummer.
Da Rudy ramte de 6 mdr., fik vi endelig en opdatering omkring stamtavlen, og det var først her jeg fik ro i maven over at have en Old English Bulldog – vi har jo trods alt hundeloven her i Danmark.
For at være ærlig så var vi utrolig heldige, at vi faktisk endte ud med en opdrætter, som eftersendte vores stamtavle, fordi det er der desværre en del, som ikke får.
Nu hvor Rudy er blevet ældre, og jeg var været i ”gamet” i mange år, ville jeg aldrig acceptere at betale for hvalpen, før jeg fik en stamtavle i hænderne. Jeg ser rigtig mange situationer ved salg af Old English Bulldogs med udenlandsk stamtavle, hvor stamtavlen enten kommer for sent eller faktisk aldrig kommer.
Der kan være mange forskellige problemstillinger, som gør, at tavlen ikke følger hvalpen, og typisk er det fordi opdrætter bestiller den for sent.
Nogle opdrættere får endda aldrig bestilt stamtavlen, og det kan fx være pga. penge, eller fordi der er et problem mellem tæve- og hanhundeejeren.
Som førstegangskøber af hunde, så ved man desværre ikke bedre, og i nogle tilfælde kan det virkelig blive et problem. Men hvad filan gør man egentlig når opdrætter måske blokerer én, og man står med en hund uden stamtavle…? Øv altså.
Ugens blogger
Dette blogindlæg er skrevet af Mie Eriksson, som er den heldige ejer til en skøn Old English Bulldog ved navn Rudy. Sammen med Mie søn, Ludwig, er de aktive på instragram med profilen @erikssons_boys