Sidste år til vores årlige schipperketræf havde jeg inviteret en dame med, som rigtig gerne ville møde racen for at finde ud af, om det var en hundetype for hende.
Kort efter træffet skrev hun til mig og fortalte, at hun havde bestilt en schipperke på Sjælland. Da den var af en helt anden afstamning end mine hunde, var jeg nysgerrig og tilbød at tage med over at hilse på opdrætteren, se de voksne hunde og hvalpene.
Det blev en rigtig hyggelig tur med meget hundesnak, selvom vi faktisk ikke kendte hinanden.
Vi har mødtes et par gange siden til noget fælles træning og en gåtur, og jeg ved, at damen er virkelig glad for P., der efterhånden er blevet ti måneder gammel – om end han, som de fleste andre schipperkehvalpe, har lopper i fødderne og hø i ørerne.
Det var derfor noget af en overraskelse, af den kedelige slags, da jeg i sidste uge så at hun havde lavet et opslag på facebook. ”Nogen gange går tingene ikke som forventet”, tror jeg hendes opslag startede.
Derefter fulgte en lang forklaring om, at hun grundet tiltagende dårlig ryg, operation og derefter et langt forløb med genoptræning ikke mere kunne tilbyde en ung hund som P. det, han havde brug for.
Da jeg har tre hunde, kunne jeg desværre ikke hjælpe på anden måde end ved at dele hendes opslag og sende hende et virituelt kram.
Et par dage efter fik jeg en helt fantastisk besked fra hende:
”It takes a village to raise a schipperke. Mennesker jeg knap kender, kun sporadisk fra hundeskoven og boligblokkene, hvor jeg bor, har fundet en løsning.”
Løsningen bliver, at et par der selv har en hund passer P. i deres hjem de næste 4 – 6 måneder. Når de ikke har mulighed for at have ham af diverse årsager, flytter P. ind i sin oprindelige bolig sammen med en hundepasser fra området, der så låner sin lejlighed til damen, der ejer P. Alt er tilrettelagt sådan at P. få færrest mulige steder at forholde sig til.
”Først tudede jeg i flere dage over at skulle af med P. Nu tuder jeg igen, men af lykke over at kunne beholde ham.”
Jeg fældede også en tåre da jeg læste hendes besked. Sikke en smuk gestus!
Vi ved alle sammen, hvor ondt det ville gøre, hvis vi selv stod i den situation – her var en flok mennesker, der tog affære og handlede på tanken. Tusind tak for det!
Her har vi haft en rolig sommer. Mini og især Audi har nydt at hele familien har været hjemme. Faktisk er Audi helt overbevist om, at alle har haft fri for at underholde ham.
Cookie glæder sig efterhånden til at alle undtagen mor, tager på arbejde og i skole igen - så hun kan få mor næsten for sig selv.
For øvrigt er familien hen over sommeren blevet udvidet med tre løbeænder, en hest og adskillige kanariefugle- og undulatunger.
Om ugens blogger:
Helene er førtidspensionist og bruger en stor del af sin tid på sine dyr. Dyreholdet består af 4 hunde, 1 kat, 15 fritgående høns, ca. 80 volierefugle og så har datteren tre axolotler. Og nu kan hun og Cookie også kalde sig læsehundeteam.
Hun elsker at skrive små noveller, digte og historier fra sin hverdag og læser gerne en god skandinavisk krimi.
Udover Helene og alle dyrene, består familien af Birger 55 år, Thor 12 år og Sigrid 10 år.