Vi kender vel alle følelsen af at trænge til en god massage? Eller måske en tur til en kiropraktor eller osteopat for lige at få rettet nogle småting på plads, så vi igen kan fungere normalt? Mange af os har også prøvet at gennemgå et længere forløb med genoptræning, eller måske vi bare kender en der har været igennem det.
Men hvor mange af os tænker egentlig på, at vores hunde måske kunne have brug for det samme? Ser vi selv - når vi ser på vores firbenede venner hver dag - hvis de langsomt bliver en smule stivere i ryggen dag for dag? Eller at de måske har lidt kortere skridt end normalt?
Når vi ser på vores firbenede venner hver dag, så overser vi ofte små tegn på, at de bliver ældre, at kroppen forfalder, eller at de måske har pådraget sig en form for skade eller skavank.
Da vi i tidernes morgen havde vores gamle blandingshund Bjørn, begyndte vi langsomt at kunne se, at han blev lidt mere stivbenet. Ryggen var ikke så elastisk som normalt, men han virkede ikke til at have ondt, så det var vel bare aldersbetinget? På et tidspunkt blev vi introduceret til massage til hunden. Hurtigt blev vi "bidt" af det, da vi så positiv respons i den gamle hundekrop. Han fik lidt mere bevægelighed tilbage, ryggen arbejdede mere og de spændte baglår blev løsnet op. Det gjorde virkelig en stor forskel for ham.
Da vi sagde farvel til ham tog vi ideen om massage med videre til de næste hunde. Det endte endda med, at vi med tiden begyndte at joke med, at jeg da bare skulle uddanne mig til massør. Efterhånden som tiden gik begyndte jeg at undersøge mere og mere omkring det og efter lidt tid besluttede jeg at gå den vej. Derfor er jeg nu godt i gang med uddannelsen som Fysiurgisk Hundeterapeut! Uddannelse indebærer massage, ledmobilisering, Kranio sakral terapi og fysisk træning. Denne kombination er simpelthen så spændende og meget givende for hundene.
Da vi for tre måneder siden overtog hund nr. 5 - Tumle - fik jeg for alvor øjnene op for, hvor meget det faktisk kan gøre for vores firbenede venner, når man giver dem en hjælpende hånd. Da Tumle kom ind i familie så vi ret hurtigt nogle tegn på, at alt ikke var helt, som det burde være: Han peb, når man løftede ham, han gik konstant rundt med holdningen fra en frieser hest, og kunne ikke rigtig dreje hovedet for at orientere sig. Nogle af de problematikker han havde var, at han kun havde et øje, medfødt hoftedysplasi i middelsvær grad og ikke det der ligner motorik/balance.
Det blev hurtigt besluttet, at han måtte med i skole: Han blev checket igennem af en uddannet fysiurgisk hundeterapeut, som for en god ordens skyld gerne ville have et røntgenbillede af hele ryggen. Alt undtagen hofterne så så fine ud. Vi fik ham afspændt hos hende et par gange og imellem tiderne hos hende, har vi været forbi en kiropraktor, og jeg har selv arbejdet på ham. Ved at kombinere og tilrettelægge til lige nøjagtig Tumles tilfælde er vi faktisk kommet til et punkt, hvor han ikke piver, når han løftes, han kan nu sænke hovedet og gå ‘normalt’ og går ikke i cirkler for at orientere sig. Han ligner næsten en normal hund!
Denne (for os) kæmpe store udvikling er sket på baggrund af massage, mobilisering, KST og en dygtig kiropraktors manipulation.
Så sidder du der bag skærmen og nikker genkendende til det ift. egen krop, så kommer her lige en opfordring om at tænke på din firbenede ven. De har lige så meget brug for en hjælpende hånd som vi selv har.
Bagom bloggen
Ugens blogger hedder Nanna Retz Sloth og er 23 år gammel og datter af en hundetræner.
Hun har selv gået med som "føl", siden barn, først indenfor DCH og er nu selvstændig.
Er den lykkelige ejer af intet mindre end fem skønne vovser. Ralf, Alfred, Kato, Allie og Tumle.