De fleste, der har prøvet at rejse med deres hund ved godt, at det er et kæmpe arbejde. Ikke alene at finde steder, hvor hunden må være, men også selve papirarbejdet er tungt. Og nu snakker jeg ikke om at tage hunden med til Langeland på en uges ferie, men om større flyrejser som involverer særlige vaccinationer, kredsdyrlæge og karantæne.
Vi har vidst i et stykke tid at vi skulle rejse til New Zealand i en længere periode. Vi bor fast i USA. Først var det for et helt år, og vi gik derfor i gang med at planlægge, hvordan hunden skulle med. Hun fik sine rabies vacciner mv. For hunden skulle med ellers ingen rejse, for hvem kan undvære sin hund i så lang tid? Og hvordan skulle Abby som er så knyttet til sin familie bare blive hjemme?
Men det skulle vise sig at være noget mere omstændigt end bare besværligt. Det er faktisk ekstremt besværligt at tage sin hund med til New Zealand på grund af frygten for rabies og andre sygdomme som ikke findes der. Der er meget indviklede regler som skal overholdes til punkt og prikke, hvor det meste kun kan gøres i sidste øjeblik med fare for at prøverne ikke kan nå at blive analyseret inden afrejse. Og de er meget strikse med alt. Oveni dette er man tvunget til at bruge særlige firmaer, der tager sig af at ”shippe” hunde ellers kan du ikke få din hund med, da det er en flyrejse, der er længere end 22 timer. Slutteligt er der omkostningerne. Jeg var ved at falde i et sort hul, da jeg fandt ud af, at det koster ca. 9000 dollars. OG så skal du jo også lige hjem igen. Så omkring små 100.000 kroner, for at tage sin hund med. Det er uhyrligt. Jeg researchede lidt og fandt hurtigt ud af, at folk ikke bare tager deres hund med til NZ medmindre de bosætter sig permanent – jo forståeligt nok med ovenstående viden.
Men det var jo en kæmpe streg i regningen. For kan man overhovedet tage af sted uden sin hund? Det er hjerteskærende, og især når man har en hund som er dybt knyttet til en. Men omvendt vil det være en pinsel for hunden at skulle ud på maraton flyrejse i et helt døgn. Ubegribelig stressende. Under flyturen bliver hunden i sit bur og kan naturligvis ikke blive luftet.
Selve den 10 dage lange karantæne i NZ er rædselsfuld. Det vil stresse Abby at være et helt fremmed sted – men det stresser måske hunden endnu mere, hvis du kommer regelmæssigt og besøger den under karantænen og forlader den igen. Og så hele turen igennem én gang til 6-8 mdr. senere.
NEJ. Beslutningen er taget selvom det er en forfærdelig hård beslutning. Abby bliver hjemme hos en dyrlæge som selv har 2 små hunde. Hun har været der før, og jeg ved at det nok skal gå godt. Abby vil vente og vente og vente på mig den første tid, og det gør ondt at tænke på. Men så vil hun tilpasse sig som hunde er allerbedst til.
Men forfærdeligt hårdt bliver det – og jeg vil tælle ned hver eneste dag i de måneder jeg skal være væk fra min hund – til den dag vi kan blive genforenet igen.