I min sidste blog skrev jeg vist, at jeg elsker sne... det gør jeg også, men ikke helt i de mængder og på den måde vi har fået det on-off den sidste måneds tid. Vi har haft den ene snestorm efter den anden, så vildt at det har været umuligt at gå tur og lege i sneen -og så er det altså for meget. Indimellem snestormene har jeg selvfølgelig leget og nydt sneen☃️meeen nu trænger jeg til sol og sommer, mine pletter skal have sol og varme meget snart🤞
Den gode side ved snestorm, er at mor og far er mere hjemme og vi bare hygger og putter hele dagen, det kan jeg rigtig godt lide! Hyggeligt når ingen kan komme på arbejde eller ud at ride, så er det bare kvalitetstid for os 3❤️
Men nu er "os 3" vist en saga blot, for jeg har fået en lillesøster😳 det siger mine forældre i hvert fald, jeg forestiller mig stadig, at hun tager hjem hvor hun kom fra igen på et tidspunkt🤔. Jeg havde helt klart forventet, at jeg skulle være enebarn for evigt...
Hun hedder Bella, er 9 uger gammel og kom for 4 dage siden (og er her stadig!). Jeg startede med at være ret sur på hende, for hun er da en lille irriterende en, og hun skal jo kende sin plads. Men det måtte jeg ikke, hun blev lidt bange for mig. Men jeg skal da love for, at hun ikke er bange mere, fuld fart på hende og hun skælder mig en del ud. Gør og napper. Jeg prøver at være forsigtig, for ved ikke helt hvad hun kan tåle, og jeg er bange for mor og far skal blive sure på mig. De siger, at det er ok jeg sætter hende på plads, når hun er streng, men jeg synes det er svært... enten er jeg for "flink" eller også er jeg for sur... hmm det er ikke nemt med de babyer! Hun er meget lille, men det virker som om, hun ikke rigtig selv har forstået det. Vi har leget og tumlet lidt idag, og der fik jeg stor ros for min "tålmodighed", og at jeg ikke var for hård. Når jeg leger med min fætter Hannibal kan vi nemlig godt være ret voldsomme, og det kan hende her (ifølge mor og far) ikke helt holde til endnu. Selvom hun er tilpas irriterende og lægger op til voldsom leg hele tiden🙄 Tror de er bange for, at jeg spiser hende, og jeg må da indrømme, at tanken har strejfet mig, hun er jo ikke større end en rotte🐀😂 men men, jeg har lovet at opføre mig pænt, og mor og far har til gengæld lovet mig, at jeg nok skal blive glad for hende, engang....
Jeg håber sådan, at jeg i næste blog kan skrive om sol og varme🙏☀️🐶
De bedste ønsker om snarligt forår!
Sophus
Om bloggeren
Sophus er en Jack Rusell terrier på 6 år som netop er flyttet til Sverige, med Lærke og Michael. Her i bloggen følger vi Sophus' travle hverdag.