D. 11 maj var jeg med min skønne klub på besøg på Midtjysk Greyhound Stadion i Bjerringbro.
Vi var 17 personer afsted med næsten lige så mange forskellige hunderacer.
Selv havde jeg min sheltie, Lucky, med. En Sheltie er jo ikke ligefrem den mest oplagte og mest brugte race inden for væddeløb.
Lucky er en tryghedsnarkoman, der helst ikke forlader mig, så jeg var vildt spændt på, om jeg overhovedet kunne få ham til at løbe selvstændigt rundt efter den kunstige hare. Jagtinstinkt er nemlig heller ikke lige det, han ejer aller mest af.
Når de ”rigtige vædeløbshunde” løber forgår det sådan at de sættes ind i en boks, har mundkurv på, og løber om kap efter en kunstig hare, monteret på en skinde. Mundkurven er for at de ikke skal komme op at slås over haren.
Men denne her dag skulle vi jo bare prøve det for sjov, så det forgik én ad gangen.
Hundene skulle først snuse til haren, som i dagens anledning var noget fristende skind, for at vække deres interesse. Og der opstod første udfordring. Lucky ville bare ikke hilse på den der hare. Den larmede helt utrolig skræmmende syntes han, og legetøjet det kunne jeg selv lege med.
Men heldigvis er der intet her i verden som mad ikke kan løse.Så med godbidder kunne selv Lucky overtales til, at den der Hare der, den var faktisk ganske ok.
Næste punkt i træningen bestod i at træneren skulle holde Lucky, mens jeg skulle løbe rundt om næste hjørne af banen og kalde. I det jeg kaldte, blev både Lucky og Haren sluppet løs.
Og så kom det spændene punkt, ville Lucky stoppe hos mig? Eller følge haren?
De første gange stoppede han hos mig, og måtte hjælpes og lokkes videre, men anden gang vi forsøgte, lykkes det faktisk at få ham til at tage lidt over en halv omgang selvstændig, med fokus kun på haren, før han atter vente om for at hente mig. Der var jeg bare stolt over min super seje stjernehund.
Jeg nyder at lave rigtig mange forskellige ting med mine hunde. Og det her har bestemt været en oplevelse af de sjove, som vi sagtens kunne finde på at lave sammen igen. Både Lucky og jeg var godt trætte og brugte efter en dejlig, sjov og anderledes form for træning.
Og min lille stjernehund havde bare klaret sin første dag som væddeløbshund super flot.
Bag om ugens blogger
Jeg hedder Mette, jeg er den lykkelige ejer af 2 skønne Hunde. Balto som er en coton de tulear på 6 år, og Lucky som er en Shetland sheepdog på lige knap 2 år.
Jeg er super aktiv med mine hunde, bruger mange timer på træning og konkurencebanerne.
Som barn havde jeg meget slem selektiv mutisme. Men takket være hundene er jeg kommet videre med livet og min frygt for at tale.