Hunde er vanedyr, præcis ligesom os mennesker. Marvin og min dag starter stort set med de samme faste rutiner og gøremål hver eneste dag. Mon ikke de fleste har det sådan? Det er der mange fordele ved. Efter 5 år kender vi hinandens vaner og rutiner så godt, at forudsigeligheden gør hverdagen nemmere for både ham og jeg. Nogle af Marvins vaner og rutiner er tillærte og andre selvlærte. Både de gode og de dårlige. Dem har jeg selv været med til at indarbejde, og jeg elsker ham, som han er.
Bevidst eller ubevidst
For eksempel synes han, at jeg skal med ud på terrassen, imens han tjekker haven igennem efter en god nats søvn. Går jeg ikke med, så skal han ikke tisse. Det er ikke noget, jeg bevidst har lært ham. Men det er blevet en del af vores fælles morgenrutine.
Jeg har heller ikke lært ham, at der skal være græs, for at han må besørge. Eller måske har jeg? For når jeg tænker efter, så går jeg altid ud på marken eller på græsset i haven, så ubevidst har jeg fået indøvet den vane, og derfor måtte der graves lidt af græsplænen fri, da der kom sne. Han var efterhånden trængende, og der gik lidt tid, inden det gik op for mig, hvorfor han ikke ville nr. 2.
En af de gode
Når vi har været ude og gå en tur, går han direkte ind i badeværelset og hopper op i badekarret og venter på, at jeg kommer og tænder for vandet. Derefter venter han på, jeg finder et håndklæde og tørrer hans poter. Med årene er det blevet en rutine, og han kender hver en bevægelse, jeg gør, og i hvilken rækkefølge, det foregår.
En af de dårlige
Vi er i familien selv skyld i, at han tigger. Vi har ikke helt fået talt om det emne, inden vi fik hund, så han har udnyttet situationen. Ser jeg verden gennem Marvins øjne, så forstår jeg ham godt. Det er os, der ikke har lært ham en god rutine, og menneskemad smager jo godt. Heldigvis kan vaner og rutiner ændres. Men man skal starte med sine egne for at ændre på hundens.
En af de lidt sjove
I sommers fandt han ud af, at hindbærrene ved terrassen faktisk er lækre, når de er modne. Han lærte hurtigt, at når jeg tog den røde skål, så skulle jeg ud i haven for at plukke hindbær, og han fik dem, der ikke var pæne. Han vidste godt, at han ikke selv måtte plukke dem. Men hen over sommeren fandt han dog selv en løsning på den udfordring. For dem på jorden måtte han jo gerne spise, så han indførte en ny vane – nemlig at logre intensivt, når han gik forbi buskene og åd så de bær, der faldt ned. Der var som sådan ikke brudt nogen regler, så han fik lov til at æde de få bær, der faldt ned.
Hvad der er en god vane eller rutine for Marvin og mig, er ikke nødvendigvis det rigtige hos andre. Der findes meget læsestof om emnet. Om hvordan man skaber de gode og ændrer eventuelt dårlige på en positiv måde.
Om bloggeren
Charlotte arbejder til daglig med regnskab. Hun elsker at tage billeder, skrive og læse, går op i sund kost og glutenfri bagning. Hun bruger en del tid på at dyrke grøntsager og være i haven.
Marvin er en brun 4-årig stædig og glad ft cocker. Han er en forkælet sofahund, familiehund og hjemmetrænet hjælpehund. Han elsker bamser og nye eventyr. Så længe der ikke er en støvsuger med i eventyret.