Sådan pepper du hundeturen op

Linn Cecilia Svensson

Linn Radsted

Sådan pepper du hundeturen op

Den almindelige hundetur behøver ikke at være ensformig selvom i færdes dagligt i de samme områder. Husk at nye ruter, dufte, aktiviteter og miljøer udfordrer din hundmere mentalt, end hvis i altid gør nøjagtigt det samme 

Brug fantasien til at ændre turen med sjove indslag undervejs for at variere turene. 

  • Brug naturen eller legepladser

    Lad hunden kravle, balancere eller snurre rundt på træstammer, stubbe, legeplads rekvisitter, brændestabler, bænke, cykelstativer eller hvad du kan finde der kan anvendes sikkert.

    Husk at støtte og hjælpe din hund og at holde øje med at den ikke kan falde ned, eller kommer til skade undervejs.

    Har hunden sele på er det let at støtte hvis det skulle blive nødvendigt. Hunden vil elske at få udfordret sin kropskontrol og vil få styrket sin selvtillid ved at lære at mestre nye opgaver.

hundeleg

  • Besøg andre miljøer
    Gå forskellige ture. Tag hunden med ind i byer eller i andre nye miljøer jævnligt, således der er nye dufte og oplevelser.

    For en hund som sjældent færdes i byer, er der massevis af indtryk at hente på en tur til Frederiksberg Have eller lign. 

Husk hundeposer og at have en fast linie som giver bedre kontrol end flexliner. 

  • Gemmeleg
    Er I flere på tur er gemmeleg den perfekte måde både at lege og at træne indkald på. Én gemmer sig, mens den anden holder hunden. Når du er klar bliver der kaldt på hunden, som skal finde modparten. Husk at rose hunden når den finder dig. 
  • Næsesjov

    Næsearbejde er ubetinget noget af det mest effektive hvis hunden skal trættes mentalt og have udfordringer. Du kan sagtens binde hunden og lade den vente et sted mens du gemmer legetøj, godbidder eller hvis du træner NoseWork så beholdere med den duft der trænes på.

    Her er det kun fantasien der sætter grænser for hvor længe og hvor svært det skal være. Husk at variere ift. gemmesteder ift højder, typer af materialer og om hunden skal op, nedenunder, ind på smalle steder eller udfordres på øvrige parametre.
  • Få nye venner

    Planlæg ture med andre hundefolk. Har din hund svært ved andre hunde er ture hvor alle er i snor og tager pænt hensyn til afstand imellem hundene en super måde for hundene at lære at slappe af sammen, alt imens de stadig er sammen.

    Selvom hundene ikke leger og måske ikke hilser eller snuser, men egentlig blot går sammen med afstand til hinanden er det en særdeles god form for socialisering og aktivering af hundene

hundesjov

Rigtig god fornøjelse med dine hundeture.