At tage hunden med ud på paddleboard kan blive til et fedt outdoor eventyr for jer! De seneste år er SUP blevet en særdeles populær aktivitet, ikke mindst for hundeejere.
Men for at være sikker på, at oplevelsen bliver god, er det en god ide at lave lidt træning inden.
DERFOR har vi lavet en guide til, hvordan du kan gøre din vuf komfortabel med dit paddleboard.
De 5 tips
1. Hav dit board i hjemmet, så din hund bliver komfortabel med det
Pointen med dette er at hjælpe din hund med at vænne sig til boardet, så den kan vænne sig til, at det er en sjov og sikker ting at være omkring.
Måske vil den endda snuse til det eller træde op på det.
2. Beløn din hund for at undersøge dit board
Når din hund først er blevet komfortabel med at have det liggende, kan du opfordre den til at undersøge, hvis den ikke allerede har gjort det frivilligt. Hvis du på forhånd har været god til at træne at hoppe op på ting, vil du måske hurtigt kunne træne dette.
Men ellers anbefaler vi, at I går langsomt frem. Lad hunden snuse til boardet. Lok eventuelt din vuf op med en lille godbid og beløn for at være på boardet, der ligger helt stille på gulvet.
Hvis din hund bliver ukomfortabel, skal du gå et skridt tilbage og belønne for at vise den mindste interesse overfor boardet. Husk at belønne en masse undervejs, så vi får skabt positive associationer.
Husk også at vise dem den paddel, du skal benytte i vandet på et senere tidspunkt.
DogCoach Pro Shirt er perfekt at have med på turen! Med den får du en masse lommer med plads til godbidder og alt praktisk
3. Træn en kommando for at hoppe på og af
Det vil komme dig til gode at have en kommando for at gå på boardet og en kommando for at gå af. Du bestemmer helt selv dine kommandoer. Vi siger "ombord" og "gå af".
Som i alt andet hundetræning, er det en process at lære en ny kommando. Vi anbefaler, at du starter med at indlære denne kommando hjemme i trygge rammer og derefter træner det på boardet i forskellige rum, før I rykker træningen udenfor.
4. Træn at stå eller sidde på boardet
Når nu du har styr på at få vuf af og på, kan du med fordel træne både at sidde og stå stille på boardet. Her kan du med fordel træne det mens du står eller sidder bag hunden på boardet. Træn at sidde og stå ud fra den placering, du forestiller dig vuffi skal have, når I rykker ud på vandet. Vip gerne lidt på brættet, mens du står der, så de vænner sig til bevægelse.
For nogle hunde vil det være en udfordring, at du står bag dem, mens de skal sidde ned. Sørg derfor for at belønne en hel masse undervejs.
5. Prøv det af i vandet
Nu skal I i vandet! Start træningen i vand, hvor du kan bunde og træn de samme ting, som I ellers har haft trænet med boardet på gulvet. Vi vil gerne have at vuffi føler sig tryg, og at træningen bliver nem at bringe ud i et andet miljø.
For nogle hunde vil det være rigtig nemt, og andre hunde har måske behov for at ejer er ekstra opmærksom og forsigtig. Uanset hvad skal du sørge for at støtte vuffi hele vejen igennem.
Når det fungerer godt uden at I padler afsted, kan I prøve at padle ud.
Start med at sidde ned på boardet på knæ, til I begge er sikre på balancen.
Det vil give jer den bedste start på jeres nye eventyr.
Sikkerhed
Vi anbefaler altid, at både hund og ejer får en redningsvest på!
Bemærk at et SUP bord betegnes som et mindre fartøj, og det derfor er lovpligtigt altid at have en rednings- eller svømmevest (på eller med). Bøden hvis du bliver stoppet uden er kr. 1500
Husk at holde godt øje med vind og vejrforhold, særligt på havet. Et SUP bræt er let og driver nemt afsted i blæst. Tjek vejrudsigten forud, og start i åer eller steder med ingen eller let strøm.
Husk hyggen
Glem ikke at det skal være sjovt. Både for hund og for ejer. Vær tålmodighed og husk at respekter din hunds tempo. Belønning, tålmodighed og ros skal nok bane vejen til mange sjove timer sammen på vandet.