Vi kender det alle sammen, vejret er dårligt, vi har haft en lang dag på job, du har tømmermænd, børnene er trætte og umulige eller bilen er gået i stykker. Enden er, at Fido ikke kan komme ud og blive aktiveret udendørs.
Der kan være masser af gode råd til, hvordan du kan aktivere din hund indendøre. Det må nævnes, at det aldrig kan erstattes eller gøre det ud for daglige gåture og legeaktivitet med andre artsfæller.
Sørg for, at din hund altid har fået de daglige gåture. Men en hund behøver ikke motionere timevis hver dag, faktisk snarere tværtimod. Hjerneaktivitet gør hundene trætte og mætte af oplevelser.
Her kommer et par tips til, hvordan du kan aktivere din hund derhjemme:
Gem godbidder:
- Luk hunden ind i et andet lokale eller bag et børnegitter og gå rundt og gem godbidder i stuen. Kun din fantasi (og generelle regler) sætter grænser.
- Du kan ligge godbidder på hylder, bag sofaen, på stole osv
- Gem godbidder i haven (nogle spreder bare maden ud på græsplænen) men det kan sagtens gøre lidt mere udfordrende og sjovt for din hund: gem fx. godbidder i og omkring skuret eller i indkørslen.
- Her kan du i samme omgang aktivere familiens børn, og bede dem gemme godbidderne. Så har du både børn og hund aktiveret samtidigt.
- Husk at sørge for at hunden ikke lokkes til at springe op og komme til skade. Det skal naturligvis foregå under ordnede forhold og uden risiko for at hunden falder ned, slår sig eller lign.
Brug aktivitetslegetøj:
- Du kan købe både "bolde" og andet legetøj, hvori du kan putte mad ind i, som hunden sagtens kan få noget tid til at gå med at pille ud og spise, flere af disse kan du købe her på DogCoachs side
- Køb nogle af de aktivitetslegetøj, hvor hunden skal løse opgaver, herunder kan nævnes et af de populære navne på legetøj med opgaver: Nina Ottossons hundelegetøj. Husk dog at hendes er lavet til at det er en aktivitet du laver sammen med din hund og den skal altså ikke efterlades alene med det
Giv hunden et kødben
Alle hunde elsker kødben. Køb et lækkert og friskt et hos slagteren eller i den lokale brugs. De koster sjældent mere end 10 - 20 kr, og er langt sundere end alle de tørrede udgaver du også kan købe. Lad hunden ligge med det og hygge sig og bruge tid på at skrælle køb af benet.