Når temperaturen stiger, skal du passe ekstra godt på din hund – og specielt i bilen. Når du selv kører og har aircondition tændt, så er der ikke noget problem, men hvis du parkerer og lader hunden sidde, kan det hurtigt gå galt. For der skal ikke mange minutter til i solen, før din bil er blevet til en bageovn, hvis ruderne er helt eller næsten lukkede.
Faktisk kan bilen blive over 80 grader varm på ganske kort tid, hvilket gør det livsfarligt både for dyr og mennesker at være i den.
Derfor skal du være opmærksom på, hvor du parkerer og at solen flytter sig hen over dagen, og temperaturen stiger.
Hvis du ser en hund i en varm bil
Hvis du ser en hund, der sidder i en varm bil, så start med at se situationen an, og ellers ring 114 til politiet, hvis du ikke kan finde ejeren.
Du må kun slå en rude ind, hvis du vurderer, at du er nødt til at handle i nødret og befri hunden. Hvis du gør dette, er det en god idé at få vidner, så du ikke ender med en erstatningssag. For hvis en person efterlader et dyr i en overophedet bil, kan vedkommende sigtes for overtrædelse af Dyreværnsloven.
Hedeslag hos hund
Hvis uheldet er ude, og en hund får hedeslag skal du gøre følgende:
- Få hunden ud af bilen.
- Læg den i skyggen – gerne hvor det lufter – og holde den i ro.
- Overhæld hunden med køligt vand i mindst 10 – 15 minutter.
- Kontakt dyrlægen, hvis hunden ikke hurtigt får det bedre.
Symptomerne på hedeslag hos hunde kraftig halsen, forvirring, svimmelhed og besvimelse.
Hvad kan du selv gøre
- Efterlad aldrig din hund i bilen
- Medbring altid vand, så du kan forebygge hedeslag hos din hund
- Kontakt politiet hvis du ser en hund i en solvarm bil