Når hunden er fortrolig med at finde godbidder i forskellige typer af kasser – kan man flytte godbidderne væk fra kasserne – kasserne bruges som visuel hjælp for hunden, dvs. den ved der er en godbid i nærheden af kassen, når den ser kassen.
Se også: Sådan kommer du godt igang med NoseWork – del 1
Hunden kender nu kasserne så godt at når den ser kasserne vil den straks tro at der er godbidder i dem og søge efter dem. Vi har dog flyttet godbidderne ud af kasserne og ud i miljø (udendørs, have, hegn eller lign).
De placeres nær kasserne så hunden hurtigt får færden af dem når den søger på kasserne – og altså forstår at de nu er i miljøet.
Det kan være en hjælp at bruge klistrede godbidder såsom torskerogn eller leverpostej der kan “duttes” fast i miljøet og ikke falder ned.
Hvis hunden nægter at tage godbidderne uden kommando
Hvis hunden ikke vil tage godbidden, måske fordi den har lært at den ikke må tage mad uden kommando, så undgå at placere dem på borde og lignende.
Brug istedet andre rekvisitter indendørs såsom stoleben, under sofaen, på TV-reolen mv. Husk at hunden altid skal kunne komme til og spise godbidden.
Hvis hunden har fundet godbidden, men er i tvivl om den må tage den, så opmuntrer den og “giv lov”.
Eksempler på miljø man kan træne i
Udendørs kan du bruge brændestablen, en masse sten, containere mv. Træn også gerne hunden i at gå op på ting og ikke være bange for at bruge miljøet for at komme til godbidderne.
Næste skridt i træningen er at hunden kan finde godbidder indendørs, udendørs, oppe og nede, svært og nemt, uden kasserne som visuel hjælp. Du kan teste ved at fjerne kasserne og placere godbidder i et velkendt miljø. Har hunden forståelse for opgaven og finder godbidderne uden hjælpen fra kasserne, så er I klar til næste skridt i træningen: Køretøjssøg og derefter del 3: Parring af godbid og duft.
Og hvad så med kasserne? Skal de slet ikke bruges længere? Er arbejdet på dem spildt? Nej! Beholdersøgene kan stadigvæk bruges med godbidderne som i del 1.
Senere når I påbegynder arbejdet med at søge på dufte istedet for godbidder – som alt dette arbejde leder hen mod – så kender din hund kasserne og vil instinktivt afsøge kasserne (og finde duften i den korrekte kasse).
Det betyder, du lige gjort arbejdet meget nemt for jer hvis I en dag skulle finde på at konkurrere, da der altid vil indgå et beholdersøg (søg i kasser) til en konkurrence.