Julekalender med Hundeliv I Låge 9 - Lær din hund impluskontrol

Zara Zachariasen

Julekalender med Hundeliv I Låge 9 - Lær din hund impluskontrol

🎄🎅 Glædelig 9. december 🎅🎄

Tak til alle, der følger med i denne hverdagsjulekalender – hver kommentar, deling og like varmer virkelig og husk at når i kommenterer på facebook er i med i konkurrencen om et gavekort til Dogcoach❤️🤗. Det er dejligt at kunne dele små tips og øvelser, der måske kan gøre hverdagen med hund lidt sjovere og lettere.

Hverdagen er alsidig, og det er denne kalender også. Men én ting går ofte igen – nemlig impulskontrol 🦌⚽🍲. Impulskontrol kan være en vigtig del af træningen, fordi det giver hunden mulighed for at tænke sig om, før den handler 🤔💡. Det hjælper med at styrke indkaldet, gør det lettere at gå pænt i snor og sikrer, at pizzaen kan stå trygt på sofabordet uden uventede bidder 😅.

Impulskontrol handler om at give hunden ansvar. Når hunden selv vælger at afstå fra impulsen, får den værdifuld erfaring med at tage gode beslutninger. I dag handler øvelsen om noget så simpelt som at gå igennem døre, ud af biler, børnelåger eller bure 🚪🚗.

Mange hunde har en naturlig impuls til at skynde sig ud 💨 – men denne øvelse har intet med dominans eller floklederstatus at gøre. Det handler blot om at styrke hundens evne til at styre sin impuls 🤗.

Øvelsen:

Lad hunden SELV vælge at vente, indtil der gives et signal. Målet er, at hunden sætter sig eller bliver roligt af egen vilje, fordi den ved, at det kan betale sig 🍪⚽. Der er altså ikke tale om en "bliv"-kommando, men om at give hunden ansvar for sin egen beslutning.

Fordele ved impulskontroløvelsen:

❄️ Hunden lærer at tænke, før den handler 🤔💡.
❄️ Hunden får ansvar i samarbejdet 🤗.
❄️ Mindre behov for konstant overvågning – hunden vælger selv at blive.
❄️ Mulighed for træning i mange forskellige sammenhænge, hvilket hjælper med at generalisere øvelsen.

Tre metoder til at hjælpe hunden:

1. Beløn i tide: Beløn inden hunden rejser sig

2. Fjern fristelsen: Luk døren, hvis hunden bevæger sig for hurtigt frem

3. Udslukning: Vent roligt, indtil hunden tilbyder den ønskede adfærd.

Hvordan går I ud af døre med jeres hunde? 🚪💭 Del på Facebook og vær med i konkurrencen om et gavekort til DogCoach!

 

Om Zara Zachariasen fra Hundeliv 
Zara er dedikeret hundetræner og passionerede hundeejer. 

Zara's kærlighed til hunde og forholdet mellem hund og ejer skinner igennem i hendes tilgang til træning. Hun lægger vægt på detaljer og har ofte en stærk teoretisk tilgang til sin undervisning.

Zara arbejder idag som fuldtid som hundetræner i sin virksomhed Hundeliv. Her deler hun ud af sin viden med fysiske træningstimer, og løbende som formidler af webinars, på workshops og i artikler. 

Følg Zara på Facebook-siden "Hundeliv," hvor hun deler sine egne trænings-erfaringer og refleksioner.