Har du nogensinde hørt nogen sige det? Det er i hvert fald noget, vi bestemt ikke er enige i.
Vores hunde elsker at blive aktiveret og arbejde med os - selv den ældre vovse. Det er klart, at hunden måske ikke er lige så hurtig i betrækket, som den var engang, men den vil helt klart sætte pris på at lære nye kunstskaber.
Gamle hunde kan have tendens til let at blive passive, hvis man som ejer ikke sørger for at aktivere dem. Så hvis vi gør en større indsats i at holde vores hunde i gang, vil vi kunne forbedre hundens livskvalitet som ældre hund.
3 måder, du kan aktivere den ældre hund på i dagligdagen:
1. Lær hunden nye tricks
Der er stor chance for, at din ældre hund allerede har styr på hverdagslydigheden. Eller også har din hund allerede fundet ud af, at ældre hunde selv laver sine regler😉
Men du kan sagtens have det sjovt med din ældre hund ved at lære den nye tricks. Det behøver ikke at tage mere end et par minutter at starte på indlæring af et nyt tricks.
Derudover kan tricktræning også bruges som styrketræning til den ældre hund og til at forbedre balance og smidighed. Dette anbefaler vi selvfølgelig, at du træner hele hundens liv.
Idéer til hvad du kan træne:
- Bukke/neje
- Kravle
- Twiste
- Balancere på ting
- Baljeøvelsen/elefantøvelsen
2. Brug snuden
Søgelege er en nem måde at stimulere den ældre hund. Man kan gøre det meget simpelt ved at gemme godbidder rundt omkring - udendørs og indendørs, eller man kan lære hunden at søge i korte spor eller nosework.
Læs hvordan du kommer i gang med nosework HER
Hunden bruger 30% af sin hjernekapacitet på snuden. Derfor får du endnu mere inspiration til brug af næsen HER.
3. Motion er stadig vigtigt
Det kan godt være, at behovet for at gå adskillige kilometer ikke er der længere, men det betyder ikke, at den ældre hund ikke behøver motion. Et godt alternativ til de længere gåture er svømning. Det belaster ikke hunden på samme måde, og man styrker hundens muskler og led. Derudover vil en rolig gåtur også være ideelt.
Svømning kan have flere helbredsfordele for din hund.
- Hunde med gigt eller ledproblemer har derfor rigtig godt af hundesvømning, fordi de får rørt leddene uden at belaste dem. På den måde vedligeholdes muskler og led.
- Hunden får aktiveret muskler den ikke bruger normalt.
- Hundesvømning styrker hundens ryg.
Læs hvordan du kommer i gang HER.
Tak for at læse med! God træning