Hvorfor udvikler nogle hunde lydangst mens andre ikke gør?
Det er et spørgsmål som åbner op for en masse spekulationer men vi ved med sikkerhed at der er flere faktorer der er med i spil.
Genetiske og arvelige faktorer
Et spændende forskningsstudie på Rhesus aber afslører at hele 35% af variationer i frygt adfærd kunne forklares i i generne arvet fra deres mor og far.
De fandt at især 3 centre i hjernen (orbitofrontal cortex, amygdala, limbiske system) var der meget mere aktivitet end normalt. Det var som om at nogle dele af hjernen, havde gået fra at kunne håndtere normale trusler til at blive superkritiske.
Så at individerne responderede på milde trusler som meget store og akutte trusler. Deres konklusion var at denne hjerne-overaktivitet var blevet arvet fra forældre-dyrene. Det gør at individet er mere sårbar i at udvikle højere angst og frygtadfærd senere i livet.
En undersøgelse fra Oslo universitet viste at hyrdehunde racer, eller blandinger heraf, udviklede hyppigere lydangst end andre racer. Og at de fleste hunde med lydangst først begyndte at vise tegnene omkring 1 års alderen.
Hvordan kan det være? En mulig forklaring på det kan være at nogle hormoner først kickstartes når hjernen er mere moden og at individet har akkumuleret den mængde stress der skal til, dette kan være forklaringen på hvorfor at nogle typer af angst først udvikles senere i livet.
Hormonelle faktorer
Selvsamme undersøgelse viste derudover at tæver havde hele 30% højere tendens til at udvikle lydangst end hannerne samt at hele 72% af de neutraliserede (steriliserede/kastrerede) hunde havde større risiko for at udvikle lydangst end de intakte hunde.
Hvilket i den grad indikerer at der også er hormonelle faktorer i spil. Dette er værd at tænke over inden man neutraliserer sin hund.
Sygdom og smerter
Mange studier igennem årenes løb påviser at de fleste adfærdsproblemer er relateret til sygdomme og smerter.
En helt ny undersøgelse fra i år viser også at der er store sammenhænge mellem muskuloskeletale smerter og lydfølsomhed.
Det kan være skader, slag eller overbelastning på led, knogler, benplader, sener, muskler, nervesystem og bindevævs funktioner. Skaderne kan være opstået af eksempelvis ryk i linen, uheld ved fald, benbrud, slag på muskler forårsaget af påkørsel eller ved fald, voldsom leg med andre hunde eller overbelastning af muskler og led ved fysisk aktivitet.
Smerterne forværres eksempelvis ved høje lyde som gør at hunden spænder op og lægger derfor ekstra stress på både muskler eller led, der måske allerede er irriterede og inflammerede, dette forårsager derved yderligere smerte. Smerten bliver så forbundet med de høje og skræmmende lyde der så igen fører til ekstra lydfølsomhed.
Forskere råder derfor dyrlægerne til at man ALTID undersøger en hund for skjulte sygdomme og smerter. Men som ejere bør man være ekstra opmærksomme på dette og derfor altid bede dyrlægen om undersøgelser samt kontakte en dyrekiropraktor for en udredning.
Traumatiske oplevelser
Hundens historie påvirker sensitiviteten overfor lyde. Måske har man engang haft tabt en låg på gulvet lige i nærheden af sin hund og den blev rædselsslagen eller en lastbil har kørt for tæt på din hund på gåturen.
Sådan en pludselig forskrækkelse kan blive negativt betinget, at de pludselige og høje lyde nu er blevet forbundet med følelsen frygt.
Det er derfor vigtigt at når man træner kontrabetingning (læs i miniguide 2) sammen med systematisk desensibilisering, ellers kan man nemt komme til at overskride hundens stress-grænse og derved opnå en forøget frygt.
Dette kaldes for flooding.
Betinget ro, et stærkt signal
En utrolig effektiv og simpel træningsmetode der har stor betydning i frygt og angstadfærd er betinget ro.
Du kan ved hjælp af få trin betinge ro ved at forbinde et signal som automatisk gør at hunden slapper af med det samme.
Sådan gør du:
- Forbered din træning i et miljø hvor din hund normalt hurtigt vil slappe af,
enten på sit tæppe, i sengen eller på sofaen. - Kæl din hund stille og roligt og bliv ved indtil den slapper mere og mere af. Lav bløde og rolige massage cirkler undervejs. Måske lægger den sig på ryggen med benene i vejret, det er helt perfekt så ved vi at musklerne er helt afslappede.
- Når din hund nu slapper helt af påsætter du dit ønskede signal, eksempelvis “rooooolig” eller “gooodnat”. Du siger kun det og gerne et par gange efter hinanden.
Gentag det mange gange….
- Efterhånden tester du dit signal,
prøv det af i et roligt øjeblik hvor der ikke sker noget. Sig dit signal “roooolig” eller “gooodnat” og se om din hund automatisk lægger sig hen og slapper af.
Hvis det lykkes så tester du af i mere og mere aktive situationer indenfor, alt imens du stadig væk bliver ved med at styrke dit signal via de første trin i betingningsprocessen.
Hvis det ikke lykkes så fortsæt med at styrke dit signal via de første trin i betingningsprocessen indtil du tester det igen.
NB: Det er vigtigt at du ikke bruger dette signal flere gange som eksempelvis “gå hen og læg dig” signal da det i så fald ikke bliver betinget (forbundet) med den muskelafslappende tilstand.
Denne øvelse er meget nem til at starte med, det er først når du tester det af at det bliver mere tricky. Det er nemlig her du finder ud af om din betingning virker. Det skal virke automatisk så at du kan bruge det når der er torden eller fyrværki udenfor.
Betinget ro har vist sig at være meget virkningsfuldt for hunde med lydangst samt hunde med et højt stressniveau.
Video:
Her ser du en lille sekvens på hvordan du kan starte en betingningsproces op.
Video:
Herunder et klassisk eksempel på når betinget ro virker :)
Referencer:
https://www.livescience.com/51477-anxious-brains-are-inherited.html
https://www.sciencedaily.com/releases/2018/03/180320100719.htm
Karolina Westlund, PHD
ILLIS ABC
Denne guide er lavet af
Betina Sabinsky, professionel adfærdsbehandler & dyreinstruktør.
Til hverdag driver hun DogWise og har igennem de sidste 15 år hjulpet hunde og deres ejere med adfærdsbehandling, rådgivning og træning.
Betina er BAT-ekspert og afholder desuden en række populære foredrag løbende om lydangst, alene-hjemme, BAT mv.