Fotocredit: Helle Lindholm Larsen
I maj måned udvidede vi familien med et nyt medlem: sødeste lille bitte Otto, som er en Coton De Tulear. Hund nummer to har krævet MANGE overvejelser og ligeså har valg af race. Jeg ønskede mig en ekstra træningsmakker, og min mand ønskede sig en mindre hund, fordi Oswald netop har den størrelse, som han har. Da jeg studerede og boede i Aarhus, troede jeg, at jeg skulle have en bomuldshund, men da tiden endelig kom, virkede den for lille. Alligevel har jeg ikke helt kunne slippe tanken, og efter grundig overvejelser, så bød vi Otto velkommen i familien.
At få Coton har VIRKELIG været en øjenåbner! Ind flyttede den sødeste, blødeste og mildeste dreng på lige knap halvanden kilo. Hans cuteness faktor kan faktisk ikke blive højere, og det bemærker andre mennesker også, når vi har ham med rundt. Alligevel er der nogle ting, som jeg virkelig tror, at vi skal huske på, selvom vores hundehvalpe er det mest nuttede i verden. Lad os starte med indgangsvinklen til en Coton:
Skal han udstilles?
Sådan spørger folk oftes som det første, når jeg kommer gående med Otto. De første par gange smilede jeg og grinte lidt for mig selv, for det spørgsmål var så meget anerledes, end når man kommer med en labrador hvalp.
Her spørger folk: skal han bruges til jagt? Eller skal i gå til træning?
Og endnu mere sjovt er det, når jeg fortæller, at min nuttede Coton slet ikke skal udstilles - han skal faktisk gå til træning og konkurrencer, præcis som hans storebror. Så ser folk en anelse skeptiske ud, og ved ikke helt hvad de skal svare - udover: tror du godt han kan det?
Og JA! Det tror jeg bestemt, han kan. Bare fordi han er lille og sød, så gemmer der sig også en hund, der har ligeså meget brug for at bruge sit kloge hoved, som en labrador har! Faktisk er han allerede godt igang med træningen, og Otto synes, det er for fedt!
Som så mange andre har vi lige holdt sommerferie. Vi elsker at holde ferie i Danmark, og særligt Nordjylland er vi glade for. Derfor havde vi booket en campinghytte, hvor hundene selvfølgelig kunne være med. Det var Ottos første ferie, så vi var opmærksomme på, at hans lille hoved og krop ikke skulle brænde helt sammen. Derfor har vi investeret i en “kænguro pose” fra Doodledog, og den kunne Otto sidde i, når det hele blev lidt for meget, eller han havde brug for pause. Posen har virkelig været genial, og vi har også brugt den meget på gåture, så Oswald stadig kunne få sine lange ture, mens Otto kiggede på verdenen omkring sig.
På ferien var vi både en tur i Løkken og Skagen, og her vi fik os en helt ny oplevelse, fordi vi havde Otto med. En stor labrador er ikke allemands kop te, og ofte går helt små børn og deres forældre ikke automatisk til ham. Men Otto til gengæld! Det er noget helt andet.
Mange forældre med små børn opsøgte Otto, flere hilste uden at spørge først, og få gik endda til Otto uden at spørge, mens han sad i hans pose på hoften af enten min mand eller jeg. Og her kommer overskriften på dette indlæg ind i billedet: en Coton har også grænser!
Det kom for det første bag på os, at man ikke spørger om lov til at hilse. Dernæst kom det endnu mere bag på os, at folk gik til ham, selvom han sad oppe hos os. Vi lærte rigtig hurtigt at sige fra på Ottos vegne, men hvor har vi snakket meget om, at man skal tænke sig om - selvom hundehvalpe er søde. For de er også hunde - de har tænder, grænser, og intimsfære, præcis som vi mennsker har. Jeg ønsker mig en velopdragen og velfungerende Coton, men hvis han gentagende gange får overtrådt sine grænser, fordi han jo “bare” er en sød lille hund, så kan det blive en svær opgave.
Så uanset størrelsen på vores hunde, og hvad de er avlet til i tidernes morgen, så skal vi huske at de er levende væsner. Og som hundejere er vi deres vigtigste bodyguards, og det øver jeg mig i at huske, hver gang jeg går med mine hunde - og særligt Otto.
Potedask fra Oswald, Otto og Trine.
Om bloggeren
Trine bor på Djursland med hendes mand Oliver, to gamle katte, samt Oswald, som er fra 2020, og Otto, som er fra 2025. Til dagligt arbejder Trine som pædagog og lærer på en lokal folkeskole, hvor Oswald er med som skole/læsehund 2 gange om ugen. Derudover træner de tricks, dogdancing og rally også er de lige begyndt at snuse til FCI rally. Når Trine ikke er på arbejde går fritiden sammen med Oswald og ofte er weekenderne fyldte med hundetræning og konkurrencer.
Oswald er en stor blød dreng, der elsker alt og alle - og helst med alle sine 37 kg på én gang. Nok er man stor udenpå men han er sikker på, at han er født som skødehund. Han elsker at sove i fodenden under dynen hos Trine, og helst på ryggen med alle poterne i vejret.
Oswald elsker at være med uanset hvor turen går hen, om det er familiebesøg, skovtur, træning eller når turen går til udlandet på ferie.
Har man lyst til at følge lidt mere med i deres hverdag, så kan man finde dem på Instagram under @oswaldthelabrador