Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at jeg længe har haft overvejelser om at anskaffe mig hund nummer to. De er jer, der har fulgt med her på bloggen har måske læst om mine kvaler med at finde gode legekammerater til Alf, som samtidigt formår at sætte pris på hans (til tider) lidt voldsomme leg.
Derfor var der ekstra trist i vores lille hjem, da Alf i sensommeren mistede én af sine eneste legekammerater, (nabohunden) Alfred.
Læs mere om det her: https://dogcoach.dk/blogs/dogcoach-blog/farvel-til-alfred-om-at-miste-sin-bedste-ven
Siden da har jeg haft svært ved at udfylde det tomrum, og tilrettelægge en hverdag som tilgodeser Alf’s sociale behov. Og derfor har jeg inderst inde vidst, at det nok bare var et spørgsmål om tid, før Alf skulle have en lillebror. Men at anskaffe sig endnu en hund kræver selvfølgelig en del overvejelse og ikke mindst den rette timing.
Efter fire-fem måneder og et kig i min kalender for 2019 kunne jeg godt se, at den timing næppe ville opstå af sig selv. Og selvom jeg havde svoret aldrig at skulle have en vinterhvalp igen (som bare er meget mere besværligt), så dukkede den rette hvalp pludselig op – tilmed klar til at flytte hjemmefra omkring juleferien. Og sådan blev det til, at vi i starten af december hentede vi vores nye familiemedlem: Lille frække Alvin.
Jeg var noget nervøs, da jeg trådte over dørtærsklen med den lille ny i mine arme. Hvordan mon Alf vil reagere? Vil den lille være bange for ham? Tør jeg lade dem være alene på sigt? Får de overhovedet så meget glæde af hinanden, som jeg har forestillet mig? – Mange spørgsmål rumsterede i mit hoved.
Heldigvis blev mine bekymringer gjort til skamme. Selvom Alf godt nok startede med at løbe direkte hen og hoppe op på den lille, så han peb højt og hjerteskærende, så gik der ikke længe før han forstod, at han måtte være forsigtig. Og allerede på dag to var hundene så trygge ved hinanden, at Alf gav den lille lov til at kravle rundt på ham, bide ham i ørene og stjæle både hans mad og tyggeben.
Med andre ord, så har Alf været en bedre storbror end jeg overhovedet havde turde håbe på. Og selvom tingene kan ændre sig, når lillebror bliver kønsmoden, så er de indtil nu de bedste venner. I hvert fald er Alvin meget betaget af sin storebror, som også har hjulpet en del til med opdragelsen. Jeg synes i hvert fald, at jeg husker, at det var en noget større opgave med Alf, da han var hvalp – især fordi han var ked af at være alene de første mange måneder. Den historie har heldigvis ikke gentaget sig med den nye, og derfor kan jeg roligt køre på arbejde uden dårlig samvittighed. For når jeg ikke er hjemme, så har hundene jo hinanden.
Så til de af jer, der selv overvejer at skaffe sig endnu en hund, kan jeg kun opfordre til at gøre tanke til handling. Sådan en beslutning skal selvfølgelig være gennemtænkt! Men med de rette overvejelser og rammer er jeg sikker på, at en lille ny vil sprede lige så stor glæde i jeres hjem, som den har gjort i vores.
Bag om bloggen
Celine er 28 år og arbejder til dagligt med sociale medier.
Alf er en Fransk Bulldog på 1,5 år, som går under professionen "professionel livsnyder". Det er mest af alt noget han selv har fundet på. Som bloggere kommer vi til at blogge om livet på farten, da vi ofte er ude og rejse. Alf er født i Danmark, opvokset i Tyskland og har besøgt 5 lande. Alf er netop blevet storebror til Alvin
Derudover har vi mange gode historier at fortælle om en tilværelse, som går ret meget op i hund. Så meget, at jeg har svoret, at jeg bliver nødt til at holde alle opdateringerne langt væk fra Facebook i frygt for at blive kendt som den skøre hundedame blandt mine venner.