Balto er på mange måder en speciel hund, med et specielt sind. Balto ved hvad han vil, og bestemt også hvad han IKKE vil.
Jeg har gået til agility i ca. 4 år med ham, før en diskusprolaps desværre satte et punktum for agillity karrieren.
Eller karriere og karriere er måske så meget sagt, for jeg må nok desværre indrømme, at nogen stor agility stjerne var han aldrig blevet.
Som sagt gør Balto lige præcis hvad han vil, og kun det. Om det så gælder at markere lige foran dommeren, eller at gå på skovtur midt i et løb. Et par pokaler har han dog hivet hjem, for herren kan godt, når han selv vil.
Nu løber han så ikke agility mere og hvis jeg skal være ærligt, er det nok også det bedste for min dejlige stædige skønne dreng. For alt det der træning, det er nok mere for min skyld, end det nogensinde har været for Baltos skyld. For Balto han gider ikke.
Han kan til nød lokkes til at dække eller sætte sig, men så skal godbidden dæleme også være rigtig lækker.
Balto han trives med sine lange gåture med skønne dufte, som han kan bruge timer på i eget tempo at undersøge. Og så elsker han at tonse rundt med Lucky.
De to har et helt fantastisk venskab.
Jeg har droppet alt træning med Balto. For han trives ikke med det, han gider ikke og så skal han hellere ikke. Men det kan godt give mig lidt dårlig samvittighed i perioder, netop fordi jeg synes jo jeg laver så meget forskelligt med Lucky.
Jeg kan godt føle Balto bliver lidt snydt, men jeg forsøger efter bedste evne at dele ligeligt ud af min opmærksom. Har jeg trænet med Lucky, så kalder jeg Balto til mig. For snydes for knus, guf og opmærksomhed skal han ikke. Har jeg været afsted til noget med Lucky, jamen så får Balto en Lang god tur i skoven med mig. Og på den måde har de hver især noget sammen med mig, der opfylder deres behov og interesser.
Jeg nyder mine 2 vidt forskellige hunde. Mine lille turbo, aktive, hund, der altid er på i alt slags vejr. Og jeg nyder min stille og rolige hund der bare hygger sig med sine snuseture i skoven og er verdens bedste hyggetrold. Og så længe begge hunde trives og er glæde i deres hverdag. Så er det, det vigtigste.
Bag om ugens blogger:
Jeg hedder Mette, jeg er den lykkelige ejer af 2 skønne Hunde. Balto som er en coton de tulear på 6 år, og Lucky som er en Shetland sheepdog på lige knap 2 år.
Jeg er super aktiv med mine hunde, bruger mange timer på træning og konkurencebanerne.
Som barn havde jeg meget slem selektiv mutisme. Men takket være hundene er jeg kommet videre med livet og min frygt for at tale.