Vi ved ikke meget om Bastians første leveår, eller hvorfor han skulle skifte hjem.
På Dansk Hunderegister kan vi se, at han er født den 17. december 2012, og at han er en blanding af labrador, schæferhund og gravhund. Mit gæt er, at hans høje aktivitetsniveau og store resourceforsvar i forbindelse med mad, har været svært at tackle i en børnefamilie.
Fakta er at han i en alder af 1 år flyttede ind til Svigermor og Svigerfar.
På det tidspunkt var Svigermor 71 år, rask, rørig og yderst social. Stort set dagligt kørte hun afsted i bilen for at handle og opleve, hvad der rørte sig i området. Bastian var næsten altid med hende. Hjemme løb han frit omkring på den 4000 m2 store grund, hjalp til med høns, kattekillinger og andre gøremål. Det var hans job at hente avisen oppe ved postkassen og sørge for at den elektroniske garageport blev lukket.
Desværre gik Svigerfar bort og kort tid derefter begyndte Svigermors ryg og hjerte at drille. De gange svigermor var indlagt på sygehuset, flyttede Bastian hjem til os. Her gik han imponerende godt i spænd med vores to hunde, katte, høns og børn.
For svigermor og Bastian blev livet lidt mere stille, end de havde været vandt til. Svigermor fik rollator og kom ikke mere så meget ud at ture som tidligere. En dag hun var på vej ud af døren, trillede rollatoren fra hende ind i rosenbedet. Heldigvis var Bastian klog nok til at trække køretøjet ud igen og aflevere det til Svigermor. Han hjalp også til med at samle tabte ting op og var i det hele taget godt selskab for svigermor i dagligdagen.
Bastian begyndte at gå sine egne ture. Vi boede kun 700 meter fra Svigermor, så af og til fandt vi ham hoppende og gøende udenfor vores hoveddør. Hvis ikke vi var hjemme, gik han ind til en af vores naboer og ventede på os.
Da Svigermor erkendte, at hendes hus var blevet for stort for hende, fandt hun en lille lejlighed i en nærliggende by, hvor hun måtte have Bastian med. Det var svært for Bastian, der havde været vandt til det frie liv på landet, især fordi Svigermors ryg blev dårligere, og hun havde dage, hvor hun sad i kørestol.
Bastian begyndte at løbe sine egne ture i byens park og ofte kunne man læse vrede beskeder på facebook fra folk der havde mødt en løs labradorlignende hund. Vi forsøgte at hyre nogle unge mennesker til at give Bastian daglige lufteture, men det var slet ikke nok til at dække hans høje aktivitetsniveau. Alle hans frustrationer kom ud af munden på ham, hvilket ikke gjorde naboerne gladere for ham.
Svigermor ville ikke høre tale om at skulle undvære Bastian. ”Tænk, hvis du skulle undvære dine hunde”, sagde hun til mig. Jeg forstod hende så udmærket, og samtidig kunne jeg sagtens se det uholdbare i situationen.
En dag erkendte Svigermor dog, at det var tid til at flytte på plejehjem. Hun ringede til os og fortalte, at hun flyttede to dage senere. Havde det ikke været for Bastian, var hun helt sikkert flyttet tidligere. Bastian deltog i flytningen, og da svigermor sagde endelig farvel til sin lejlighed, flyttede Bastian ind til os.
Det er nu halvandet år siden, at Bastian flyttede ind på Autogaarden.
Som nævnt er Bastians energiniveau temmelig højt og kedsomheden kommer ud som højlydt gøen. Derfor er Bastian nu ansat som værkstedshund hos min mand, Birger. Hver morgen kører de to sammen på arbejde. På værkstedet er Bastian en højt værdisat medarbejder. Han hygger om kunderne, sørger for at madspild efter frokosten undgås, liften hæves og sænkes kun hvis Bastian gør, og idet hele taget nyder Bastian at være med hvor der sker noget. Om aftenen får vi en dejlig træt og glad hund hjem.
Svigermor trives på plejehjemmet. Her er mennesker at tale med og aktiviteter at deltage i, men hun savnede Bastian meget i starten. Heldigvis er det et plejehjem uden strikse regler, men med et dejligt menneskesyn, så mindst en gang om ugen holder Bastian fri fra værkstedet og tager med Birgers bror Claus på plejehjemmet. Når Claus tager hjem, bliver Bastian hos Svigermor, indtil Birger har fri fra arbejde og kan hente ham. I mellemtiden hygger Svigermor og Bastian sig sammen med at spille bold og sludre lidt om alt og intet.
Det er endelig lykkedes os at få det bedste ud af situationen for os alle.
Den 22. Juni sov svigermor Agnes stille ind, efter at have været indlagt på sygehuset i en uges tid.
Om bloggeren:
Helene er 48 år. Hun er førtidspensionist og bruger en stor del af sin tid på sine dyr. Dyreholdet består af 4 hunde, 1 kat, 15 fritgående høns, ca. 80 volierefugle og så har datteren tre axolotler.
Hun elsker at skrive små noveller, digte og historier fra sin hverdag og læser gerne en god skandinavisk krimi.
Udover Helene og alle dyrene, består familien af Birger 55 år, Thor 12 år og Sigrid 10 år.