I ”gamle dage”, da jeg var ung, ikke havde mand, børn og hus, trænede jeg med min hund fem gange om ugen og dyrkede konkurrencer i weekenderne.
Jeg elsker stadig samværet og tiden med hundene, men interessen for konkurrencer er dalet en del. Jeg er dog stadig af den holdning, at en glad hund er en hund, der får lov at lave nogle meningsfyldte aktiviteter.
Min lille finurlige schipperke Cookie er, mildt sagt, til den livlige side. Vi dyrker hoopers og agility et par gange om ugen, dertil får hun sine daglige gåture sammen med resten af hundeflokken. Vi træner tricks til husbehov. Hun ELSKER at arbejde, og hun ELSKER alenetid med mig.
Samtidig har hendes småtykke mave et kæmpestort behov for at blive nusset mange gange i løbet af en dag. Hun går næsten helt i trance imens.
Jeg er førtidspensionist, og selvom jeg har en velfungerende hverdag, så har jeg også i et stykke tid spekuleret på at finde noget meningsfyldt frivilligt arbejde.
En dag jeg sad ved computeren poppede en reklame for Læsehunde op.
Læsehunde hører under Fonden for Socialt ansvar. Læsehundens formål er at øge børns læselyst. Filosofien er, at jo mere man øver sig, jo bedre bliver man til at læse og jo sjovere er det. En hund retter ikke ens læsefejl. Den dømmer ikke, men nyder hyggen omkring læsningen. Som tak for højtlæsningen udfører hunden tricks. Typisk arbejder Læsehunden på skoler og biblioteker.
Jeg var slet ikke i tvivl om, at det lige var et job for Cookie og jeg at blive læsehundeteam.
Jeg sendte en onlineansøgning ind, hvor jeg blandt andet skulle svare på diverse spørgsmål om Cookie og hendes adfærd. Og så var det ellers bare at vente på at blive inviteret til en certificering.
Endelig, en solrig dag i september, kørte Cookie og jeg til Middelfart Kulturcenter og Bibliotek for at få en bedømmelse af, om vi var egnede som læsehundeteam.
Vi var blevet bedt om at komme ca en time før certificeringen, men søde, kvikke Cookie havde luret at denne dag var noget særligt, så hun veg ikke et øjeblik fra mig, men tilbragte hele formiddagen på at forfølge mig rundt i huset eller sidde på mit skød og stirre mig direkte ind i øjnene. Jeg opgav at lave noget fornuftigt med den lille igle hængende efter mig og kørte i stedet mod Middelfart i rigtig god tid.
Vel ankommet fandt vi op i Læsehundecafeen, hvor vi satte os tilrette i en god stol med en kop kaffe og et stykke kage. Ud over os var der fire andre hunde og ejere, et par rigtig søde piger, der skulle læse for hundene og diverse andre personer fra Fonden for socialt ansvar. I alt skulle 17 hunde bedømmes denne dag.
Det var meget blandet, hvad der optrådte af hunderacer til bedømmelse: Labrador, golden retriver, islandsk fårehund, bichon havanaise, schapendoes og fransk bulldog er nogle af de racer, jeg husker.
Cookie havde opdaget, at jeg havde godbidder med, så hun var mere klar på at lave tricks end på at slappe af. Samtidig fik hun vist sin fine mave til samtlige af de mennesker, der kom forbi for at hilse på.
Mens vi sad og ventede kom flere hunde og ejere tilbage fra bedømmelse. En del blev godkendt, nogen fik en begrænset godkendelse og andre fik at vide at de skulle komme igen en anden gang. Jeg var meget spændt på vurderingen af Cookie.
Endelig blev det Cookies tur til at blive certificeret. Vi blev vist ind til en adfærdsterapeut, hvor Cookie skulle vise, hvad hun kunne af tricks. Derefter skulle hun vise, at hun kunne almindelig lydighed som sit, dæk, bliv, indkald og vise, at hun ikke blev nervøs for lyde, som bøger der faldt ud af reolen, eller stole der blev rykket rundt på gulvet. Adfærdsterapeuten mærkede hende igennem, gav hende tørklæde på og testede, om Cookie kunne forholde sig nogenlunde rolig, selvom jeg var ude af syne. Cookie havde Ja-hatten på under hele forløbet.
Til sidst kom Carla ind og læste et par kapitler fra en bog for Cookie og mig. Som nævnt er Cookie til den livlige side, så jeg var ret spændt på, om hun kunne forholde sig nogenlunde rolig. Cookie var glad for at hilse på Carla. I starten havde hun lidt svært ved at sidde stille, mens Carla læste, men efterhånden slappede hun helt af og trillede om på ryggen og nød bare hyggen, mens Carla lagde en hånd på hende.
Adfærdsterapeuten godkendte Cookie, dog med et godt råd om, at vi skulle øve lidt mere ro.
Herefter fulgte diverse papirarbejde, hvor vi forpligtede os til at arbejde som Læsehundeteam ca en time om ugen. Cookie fik en fin ”uniform” bestående af et tørklæde og et tæppe, og jeg fik en pose med farver, diplomer til de børn, der skal læse med Cookie og diverse andet udstyr. Selvfølgelig skal man også kunne fremvise en ren børneattest.
Nu har vi alt det praktiske på plads. Tilbage er blot at finde et bibliotek eller en skole at samarbejde med.
Både Cookie og jeg glæder os rigtig meget til at komme ud at læse med børnene og på den måde at gøre en forskel i nogens liv.
Om ugens blogger:
Helene er førtidspensionist og bruger en stor del af sin tid på sine dyr. Dyreholdet består af 4 hunde, 1 kat, 15 fritgående høns, ca. 80 volierefugle og så har datteren tre axolotler. Og nu kan hun og Cookie også kalde sig læsehundeteam.
Hun elsker at skrive små noveller, digte og historier fra sin hverdag og læser gerne en god skandinavisk krimi.
Udover Helene og alle dyrene, består familien af Birger 55 år, Thor 12 år og Sigrid 10 år.