Venskaber i hundehøjde

Linn Cecilia Svensson

Linn Cecilia Svensson

Venskaber i hundehøjde

Jeg sad en aften i sofaen med mobilen i den ene hånd og den anden begravet i min hunds bløde pels. Marvin lå i den klassiske ”ben i luften stilling” og snorkede trygt ved siden af mig. Mit blik fangede et citat. Nogle mennesker er heldige at have en god ven – De heldigste har en hund.

Jeg kommer til at tænker på, at jeg føler mig meget heldig. Jeg har både gode venner, og så har jeg også hund. Venskabet mellem min hund og jeg er stort, og den samhørighed vi har, er jeg utrolig taknemmelig for. Hvor jeg er, er han, når det er muligt.

Venskaber opstår på kryds og tværs. Mellem hunde og mennesker. Vi mødes for eksempel regelmæssigt med to af hans søskende. De altid glade pelsraketter Chillie og Milo.

Hundene er meget ens og alligevel så forskellige. Ligesom os hundeejere.
Det er nemlig ikke kun Marvin og hans søskende, der har glæde af de møder. Det har vi hundeejere også.

Det startede med en fælles interesse i vores hunde og udviklede sig til et venskab mellem tre hunde og tre kvinder. Snakken går selvfølgelig om hundene, men også om alt muligt andet. Hundene? De drøner rundt og leger. Der er liv og glade dage.

I sofaen ligger også Hunter og Tiger. Vores to katte. Jeg vil lyve, hvis jeg skriver, at de altid er enige. Det ene øjeblik ligger de tæt sammen i min seng, og i det næste drøner de rundt ude i haven. For det meste nyder de hinandens selskab. Det er interessant at se, hvor meget de har glæde af hinanden. Også selvom de sommetider misforstår hinandens signaler. Men heldigvis finder de alligevel ud af det.

Når der kommer gæster hos os, er Marvin altid interesseret i, hvem der kommer. De fleste møder han med logrende hale. Nogle skal han lige se an. Men en person er han absolut mere glad for at se end alle andre. Nemlig min mor. Så kommer vi andre i anden række. Måske fordi der stort set altid skal ske noget spændende, set ud fra hans synspunkt, når hun kommer forbi. Regler bøjes og Marvin strækker dem.

Jeg rejser mig fra sofaen. Marvin misser med øjnene. Det er sengetid. Han ved præcis, hvad jeg skal nu. Han kender mine vaner og jeg hans. En hurtig tissetur i haven. Jeg kan lige så godt gå med, for ellers gider han ikke. Han finder sin elskede bamse og står nu og venter på, at jeg gør mig færdig.

Nu skriver jeg bamse. Jeg burde nok skrive en ud af de tre ens bamser, han har.

Et brunt æsel i tre forskellige aldre. Han får altid en til jul og til sin fødselsdag. Han har masser af legetøj, men præcis den bamse er hans favorit. Den leger han med, slæber rundt på og sover med. Den er med overalt.

Citatet er gemt på mobilen. Marvin, bamsen og jeg putter os under dynen, og søvnen indhenter os.

Bag om bloggen
Charlotte nærmer sig de 50. Hun arbejder til daglig med regnskab. Hun elsker at tage billeder, skrive og læse, går op i sund kost og glutenfri bagning. Hun bruger en del tid på at dyrke grøntsager og være i haven.

Marvin er en brun 4-årig stædig og glad ft cocker. Han er en forkælet sofahund, familiehund og hjemmetrænet hjælpehund. Han elsker bamser og nye eventyr. Så længe der ikke er en støvsuger med i eventyret.