Den gør ikke noget!

Den gør ikke noget!

Hvor mange gange har man ikke hørt den sætning fra en hundeejer? Og hvor tit er den sætning ikke lige smuttet ud af munden på mig selv?

Men egentlig er det en sætning, man som hundeejer burde forbyde sig selv at sige. For selvom man føler, at man kender sin hund og dens signaler 100 %, kender man ikke 100 % alle de situationer, den på et splitsekund kan komme ud i. Eller de mennesker eller dyr, man udsætter den for.

Og hvor tit har jeg ikke i hundeparker eller andre lignende situationer hørt hundeejere enten defensivt eller på grådens rand sige: Det har den aldrig gjort før!

hunden gør ikke noget

Jeg stoler 100 % på min søde, fredelige hund – men så alligevel slipper jeg ham ikke to sekunder med blikket, når jeg for eksempel har besøg af folk med små børn. For jo, min hund kan godt lide små børn, men kan jeg tillade mig at forvente, at han ville kunne lade være med at reagere instinktivt, hvis nu den lille hev ham hårdt i halen eller kastede sig ind over ham? Jeg ved det heldigvis ikke, for her tør jeg slet, slet ikke stole på, at min hund per definition ikke gør noget.

Og kan jeg stole 100 % på, at min (ikke særlige legesyge) hund ignorerer, går sin vej eller bare markerer, hvis en overkåd, legesyg hund bliver ved med at insistere og ikke forstår hans signaler? Selv den blideste hund kan blive vred, hvis den bliver presset tilstrækkeligt længe og tilstrækkeligt meget. Og så nytter det jo ikke, at den anden hundeejer står og siger: Min hund gør ikke noget, den vil bare lege. For jeg kan jo ikke love 100 %, at min hund ikke gør noget – og at den anden hund så ikke også reagerer.

For nylig blev jeg mindet om det igen. Og det var udelukkende min skyld, at min ”den gør ikke noget”-hund gjorde noget.

Jeg havde været ude at gå tur med en veninde og hendes hund – vi har gået ture sammen i årevis efterhånden med hundene, og de kender hinanden godt og har for længst fundet deres pladser i hierarkiet. Vi kommer så hjem til mig, og jeg skal lige vise Bassens seneste aktivitetslegetøj frem, og hvor dygtig han er til det. Ud af den blå luft farer Bassen så i hovedet på den anden hund, da den helt fredeligt lige vil snuse til legetøjet. Og ud af munden på mig farer det: Åh nej, det har han aldrig gjort før!

hunden gør ikke noget

Men én gang skal jo være den første, og bare fordi Bassen ikke havde reageret på den måde før over for andre hunde med sit legetøj, betyder det jo – tydeligvis ikke – at han ikke kunne finde på det. Lige med den hund eller lige den dag duede det bare ikke.

De fleste af os kender jo heldigvis vores hunde og deres signaler godt og er opmærksomme på, hvordan vi undgår situationer, der kan ende dårligt. Men vi bør også bare have i baghovedet, at der ikke er nogen garantier.

Bag om ugens blogger:

Heidi Christiansen er glad hundeejer af den 5-årige mini puddel Basse, som primært er hygge og selskabshund. 

Til daglig arbejder hun som oversætter og har derfor masser af tid sammen med hendes skønne vakse energibundt 

Tilføj en kommentar