Det var en lørdag aften, og min hund Luna kom op til mig i sofaen, som hun så ofte gør. Hun lagde sig ved min side og kiggede op på mig. Jeg rakte hånden frem for at nusse hende, og hun vendte sig om på ryggen, så maven var klar. Jeg nussede den varme bløde bug, da mine fingre pludselig opdagede to små knuder på hver side af hendes ene brystvorte.
Mandag morgen ringede jeg til dyrlægen og fik en tid næste dag. Luna fulgte glad med ned til dyrlægen og hoppede lystigt op på bordet. Dyrlægen mærkede hende godt igennem og sagde de ord som jeg sent vil glemme: Det er ikke så godt, det er sandsynligvis brystkræft.
Jeg kunne næste ikke trække vejret og kæmpede med, at holde mine tanker og følelser i ro. Jeg kneb adskillige tårer mens jeg kiggede på min elskede hund. Dyrlægen forklarede de forskellige muligheder, og vi aftalte en tid til operation 3 dage efter.
Det var 3 meget lange dage, og da jeg havde afleveret hende hos dyrlægen græd jeg hele vejen hjem.
Hos dyrlægen havde de i denne uge en praktikant og hun havde mødt Luna om tirsdagen. Hun var vist faldet lidt for hende, og havde fået til opgave, at være sammen med Luna før og efter operationen. Om tirsdagen var praktikanten blevet meget overrasket over, at Luna kunne være så rolig. At hun bare havde lagt sig på dyrlægens gulv mens vi snakkede. Jeg fortalte hende, at Luna var læsehund og derfor vant til at holde sig i ro. Praktikanten måtte så lige have en forklaring på, hvad en læsehund var for en størrelse.
Da jeg hentede hende om eftermiddagen forklarede dyrlægen mig de nærmere detaljer omkring operationen, de havde fundet en knude mere, og det havde taget noget længere tid end forventet.
Jeg spurgte praktikanten hvordan det var gået med at passe på Luna, og hun fortalte, at det var gået super fint i starten, men så blev hun lidt urolig og utålmodig. Praktikanten var kommet i tanke om, at Luna var læsehund og havde sat sig ned på gulvet, og læst B.T. højt for hende.
Det viste sig, at de var blevet nødt til at fjerne 3 dievorter og lidt ekstra til hver side for at være på den sikre side. Det betyder, at Luna har et ret langt ar på maven og hun er helt tynd i den side.
Knuderne blev sendt til Tyskland og resultatet var ”ondartet i stadie 1”, det var forventet men stadig en mavepuster. Det er ikke lige det man forventer med en ellers frisk 4 årige hund. Desværre viste det efterfølgende røntgenbillede af lungerne, at der var hvide pletter hvor der burde være sort.
Så nu nyder vi alle vores dage lidt mere end ellers, for vi ved ikke hvornår de stopper…..
Bag om ugens blogger
Ea har 3 hundepiger, Honey på 11 år, Luna på 2 år og Maggie på 9 uger. Hendes ældste hund er en gravhundeblanding som hun havde med hjem fra sin tid i Grønland. De to andre er cocker blandinger med duracell batterier. Ea træner Nose Work med alle sine hunde, det er en fantastisk aktivitet/sport. Luna er miljøtrænet og socialtrænet fra en tidlig alder, da hun forhåbentlig en dag skal bruges som pædagogisk "redskab".