Find den rette hundepasser - selvom det tager tid

Lotte Boelsmand

Find den rette hundepasser - selvom det tager tid

Vær kritisk når hundepasning skal findes – og lyt til din mavefornemmelse

Jeg starter med at indrømme, at jeg er meget følsom overfor min hund, men hey, hvem er ikke det! Det er ikke bare en hund – det er et familiemedlem.
Men selvom hun er en del af familien, så skal hun jo ikke med på ferie.

Jeg startede op med at forsøge at finde et godt sted til at få hende passet – da hun var et par år gammel.

Jeg fik et par steder anbefalet – som lå omkring 20km fra os i radius. Jeg kørte derop, og blev vist den fineste sidebygning til huset. Det var vist en gammel staldbygning. Der var opsat gitre/vægge imellem – gulvet var beton (vist nok med varme i) – og der var egen ”have” – det vil sige at der blev åbnet for en lem, og hunden kunne gå ud på eget lille græsområde.

Der var en radio der spillede i baggrunden, og jeg fik at vide at de ville få en gåtur om dagen, det var med i prisen. Jeg spurgte så om der var andre hunde nå vi skulle have hende passet – og det kunne de ikke love, da det var udenfor sæson. Det ville sige, at min lille ”rullepølse” (hendes kælenavn), skulle med stor sandsynlighed bo alene i en boks i 1 uge – mens vi havde den fedeste ferie sydpå!!!!

NO WAY – jeg stortudede på vej hjem, og sagde højt til mig selv i bilen, at det blev aldrig sådan et sted hun skulle passes. Emma er ene-hund, og er vant til at færdes sammen med os i huset – hun har en kurv i stuen og en i soveværelset, og er hvor vi er og hvor der er mennesker.


(Billede taget i hundebørnehaven af Lykkelig Hund)

Vi er endt op et fantastisk sted i Hørsholm, nemlig  Stine og Casper hos ”Lykkelig Hund”. Det ligger langt ude med marker omkring, og hestevrinsk i baggrunden. Hun går der 1x om ugen i hundebørnehave og de er de udvalgte og passer hende når vi rejser. Man skal selvfølgelig gå i hundebørnehaven for at kunne få feriepasset, da hunden jo så er kendt på stedet, er vant til hus/omgivelser/.

Jeg stødte på navnet da jeg søgte på nettet. Kontaktede dem for et besøg, og kom en hverdag efter børnehaven var lukket og Stine viste mig rundt (uden hund) og vi fik afklaret en masse. Derefter kom Emma på et prøvebesøg i børnehaven – som hun ”bestod” heldigvis😊  

De har de skønneste forskellige enge/områder som hundene kan fordeles i alt efter energi/størrelse 😊 (Emma er i den rolige del, hvis nogen skulle være i tvivl) 😊. Her er de så ude og leve/hygge om formiddagen. De kommer ind og får en middagslur i sofaer/gulv/kurve, alt efter hvad de ønsker, og så kommer de en tur ud igen om eftermiddagen.

Hun startede i børnehaven, og ikke lang tid efter skulle hun passes. Det gik over al forventning. Hun bor i huset sammen med familien og deres hunde. Jeg fik lidt lækre billeder tilsendt – Emma i sofaen – Emma i køkkenet (surprise) 😊 – og kunne se hun havde det som blommen i et æg <3

Det som gør, at jeg (næsten) uden tårer kan aflevere hende til pasning er, at hun springer ud af bilen, og nærmest flår min arm af led – hylende og logrende kaster sig hen til Casper når han åbner døren <3 Så er hun glad og så er jeg glad, og vi tager med god samvittighed afsted på ferie.

Jeg kan varmt anbefale at give sin hund 1 dag om ugen i en børnehave eller 1 dag hver 2. uge, det giver så meget for den rent socialt – den bliver en del af en flok og lærer det meget vigtige hundesprog så den forstår hvad en anden hund ”siger” når den møder den på vejen/turen. Og hvis ikke det er en mulighed – så kan du i stedet abonnere på at få den luftet. Hentet på adressen – luftetur/hygge og retur igen til adressen – smart ikk 😊 No wonder we love this place <3

Disclaimer: Det er min personlige erfaring og mine personlige krav, dermed ikke sagt at andre skal føle og kræve det samme! <3

Lidt om bloggeren.

Hun hedder Lotte, er i starten af 50’erne. Til daglig sidder hun som kunderådgiver og bruger det meste af sin fritid på at træne med sin hund Emma, som er en beagle pige på 9 somre. De har trænet og konkurreret schweiss spor i flere år. Agility uden den store succes (der må jo ikke lokkes med godbidder) og nu træner de Nose Work 3-4 gange om ugen hvis de kan komme til det. De konkurrerer på NW3 niveau, og de har en fest sammen når de søger <3 – for det vigtigste for denne hundefører er at HUNDEN har det sjovt, og at man lærer mest af de fejl man laver. Så i stedet for at være sur/skuffet over en prøve der ikke er gået som det skulle, så lær af det! - det er i de fleste tilfælde ikke hunden der fejler <3