Kender i det – at der noget i meget gerne ville, men hunden vil bare ikke samarbejde? Well, hertil kunne jeg svare 1000 x ja (man har vel en beagle) 😊 Men jeg havde det issue, at hendes vildtkløer voksede vildt hurtigt (synes jeg selv) og hun begyndte at ligge og bide og flå i dem.
Når jeg kom med klipperen, var hun væk på et splitsekund. SÅ kom jeg til at tænke på et kursus, jeg havde været på omkring Frivillig håndtering. Det går, meget kort forklaret, ud på, at hunden får en stemme, og via tillid (som er oparbejdet) selv siger ”ja tak fortsæt bare”, eller ”nej tak, stop, jeg skal have en pause”. Det er IKKE noget, du oparbejder på 1 dag – det kræver tålmodighed – men jeg tænkte, at det skulle have et forsøg.
Først ville jeg lære hende ”OK start bare"-signalet, og her er det bedst at finde noget, der er behageligt for hunden at lægge hovedet på - og som passer i højden, når den står på alle 4 poter. Jeg havde en puf til en stol – perfekt 😊 Man kan også bruge en hage-target (hunden lægger hovedet i din hånd), men det bliver lidt besværligt, når man så skal arbejde med hunden 😊 MEN princippet er det samme – den skal bare lave hage-target på den ting, du vælger.
Når hunden selv tilbyder det - lægger hagen på tingen - belønner jeg nogle gange, så det føles som en god ting at stå der.
Når hunden er tryg der, begynder jeg at nusse/stryge hende over steder, jeg ved, hun gerne vil nusses. Men i det sekund hun flytter sin hage væk, stopper jeg med det samme! Når hunden så vender tilbage med hagen på tingen, forsøger jeg igen. Når man har gjort det (mange gange. Det kan tage dagevis), kan man begynde at f.eks løfte den ene pote lidt op og nusse den. Og igen, fjerner hunden hagen så STOP med det samme.
Sådan opnår man stille og roligt en kommunikation med hunden - den mærker, at du stopper, når den beder om det, og at du kun går i gang, når den selv har bedt om det 😊
Det tog mig 3-5 dage i et meget stille tempo - og ikke ret lang tid af gangen, max 10 min. – til at jeg kunne få klippet hendes vildtkløer 😊 😊 og HUSK: masser af ros/belønning (godbidder) 😊
Der hvor frivillig håndtering ikke duer – hvis ikke det er indlært - er når helbredet kommer på spil. Der kan vi mennesker være nødt til at ”lave overgreb” på hunden – så den ikke får varige mén.
Det oplevede jeg, da Emma fik konstateret KCS på begge øjne, og hendes øjnes tilstand var kritisk. Her var der ingen tid til hygge. Hver dag talte, for at sikre hendes syn. Vi endte op med at indkøbe et campingbord, som vi satte op i bryggers. Her kom hunden op i ”arbejdshøjde”, som hos dyrlægen. Jeg satte sele på hende og holdt hende på bordet – fast men kærligt med masser af søde ord og godbidder, og min mand stod for at grave puds ud af hendes øjne, og smøre dem med salven.
Det tog et par uger med bordet og så kunne det pakkes væk – og herefter har vi ingen problemer haft, hun står helt stille og kigger op, når jeg kommer med salven (hun skal have det hver dag resten af hendes dage) 😊 Så TÅLMODIGHED og LYT TIL HUNDEN (med mindre det er alvorlig sygdom) 😊
Lidt om bloggeren.
Hun hedder Lotte. Hun bruger det meste af sin fritid på at træne med sin hund Emma, som er en beagle pige på 11 somre. De har trænet og konkurreret schweiss spor i flere år. Agility uden den store succes (der må jo ikke lokkes med godbidder) og nu træner de Nose Work. De konkurrerer på NW3 niveau, og de har en fest sammen når de søger <3 – for det vigtigste for denne hundefører er at HUNDEN har det sjovt, og at man lærer mest af de fejl man laver. Så i stedet for at være sur/skuffet over en prøve der ikke er gået som det skulle, så lær af det! - det er i de fleste tilfælde ikke hunden der fejler <3