Vi har haft gæster.
En dejlig varm septemberdag fik vi besøg af 15 schipperkes og deres ejere.
Det er en årlig tilbagevendende begivenhed, at vi her på Autogården inviterer til uofficielt schipperketræf. Min oprindelige ide med at invitere til træf var, at jeg gerne ville se de hunde, vi ikke møder på udstillingerne. Til træffet kommer især ”familiehundene” - dem vi ellers mest møder via Facebook. Nu gør jeg det mest, fordi jeg synes, det er hyggeligt.
I anledningen af træffet havde jeg lavet en lille legeplads med diverse udfordringer i haven. Der var et bassin med tomme plastflasker, man kunne gemme godbidder i. Paller, dæk og diverse var sat sammen til forhindringer, hundene kunne klatre på.
Vi har høns. Fire af dem er kyllinger fra i år, der ikke er fuldt udvoksede. De har hele deres liv været vandt til at færdes frit i hele haven sammen med vores hunde.
Jeg var godt klar over, at det nok ikke var nogen god ide at lade dem løbe frit, når haven blev fyldt med fremmede hunde. Derfor brugte jeg ugen op til træffet på at tætne hønsegården fra alle sider og fra oven.
Lykkedes det? Nej overhovedet ikke. Tre af kyllingerne fandt en vej ud, ca en time før gæsterne ankom. En løb selv tilbage i hønsegården, en fangede jeg med hjælp fra Mini Corgi, den sidste gemte sig et sted i haven. Mini har i sin tidlige ungdom hyrdet en lille smule på får. Hun er en god hjælp, når jeg SKAL have fat i en høne. Hun hjælper meget gerne, men stopper i samme øjeblik, hun bliver bedt om det og kunne aldrig finde på at hyrde hønsene på eget initiativ.
Gæsterne ankom, og jeg satte min lid til, at den sidste høne var klog nok til at holde sig ude af syne, så længe haven var fuld af hunde og mennesker.
Lille Fru Sur alias Cookie var ikke helt nede med at skulle have en lørdag spoleret af en invasion af fremmede hunde i hendes have, men havde dog det håb, at nogen kom til at tage Audi med, når de tog hjem igen – også her blev hun skuffet. Da alle andre gik, stod han der stadig og var lige så irriterende, som han plejer at være. Cookie valgte derfor at droppe dele af træffet og periodevis at følge med igennem stuevinduet i stedet for.
Audi der imod hyggede sig fra start til slut.
Normalt går vi en ryste-sammen tur med hundene i snor, inden vi slipper dem alle sammen løs til fri leg i haven. I år var det simpelthen for varmt at lade hundene krydse asfalten, så i stedet for valgte vi at slippe dem i haven med det samme, da alle var ankommet.
Yngste hvalp var 14 uger. Ældste hund var 7 år. Mens hundene plaskede i vand og legede i haven, sad vi mennesker og drak sodavand, spiste kage og sludrede om alt muligt.
Audi og hans far, der er avlshund og far til mange hvalpe, var dog ikke helt enige om, hvem der havde retten til at bestemme i haven, så de røg i totterne på hinanden og måtte på skift være i en indhegning for sig selv. Ud over det forløb hundenes leg ukompliceret.
Efter et par timer gik vi i gang med lidt små konkurrencer. Vi fik trukket lod om sponsorsnacks, kåret det bedste trick og den sødeste hund.
Da halvdelen af hundene og deres mennesker var taget hjem faldt der så meget ro over haven, at den undvegne kylling valgte at træde ud af sit skjul. Det skulle hun ikke have gjort. Hun blev opdaget og snart drønede den stakkels kylling tværs gennem haven forfulgt af seks larmende schipperkes.
Høns bliver sjældent fremhævet for deres intellekt. Det er der en årsag til. På trods af sine ret gode flyveevner valgte den lille høne at løbe ned og gemme sig i et hundehus, frit tilgængeligt for alle havens hunde.
Jeg indrømmer at jeg lige i det øjeblik frygtede, om jeg kunne nå at redde min kylling fra de vilde hunde. Jeg havde dog gjort regning uden Cookie. Trods sin småsure tilgang til mange ting, så har hun altid været sød og forsigtig overfor Autogårdens andre dyr. Hun har nusset zebrafinkeunger, små kyllinger og kaniner – altid med forsigtighed. Her tog hun teten og stillede sig op foran hundehuset med hønen og fortalte med al tydelighed de andre hunde, at de skulle holde sig væk. De accepterede hendes anmodning, og vi kunne stille og roligt fjerne hundene, så hønen kunne få fred.
Efter en lang men hyggelig dag tog alle hjem og vi kunne smide benene op i sofaen og slappe helt af.
Om ugens blogger:
Helene er førtidspensionist og bruger en stor del af sin tid på sine dyr. Dyreholdet består af 4 hunde, 1 kat, 15 fritgående høns, ca. 80 volierefugle og så har datteren tre axolotler. Og nu kan hun og Cookie også kalde sig læsehundeteam.
Hun elsker at skrive små noveller, digte og historier fra sin hverdag og læser gerne en god skandinavisk krimi.
Udover Helene og alle dyrene, består familien af Birger 55 år, Thor 12 år og Sigrid 10 år.