Her i huset bor vi far, mor, vores søn Ludwig på 2 år og vores bulldog Rudy på snart 9 år.
I mine 7 år som hundemor til Rudy, har jeg aldrig kunne sætte mig ind i, at folk kunne finde på at skille sig af med sine hunde, når de fik børn.
Jeg har altid gået med tankerne om, at hvis jeg en dag skulle sælge et kuld hvalpe, så ville jeg gå udenom de købere, som enten havde småbørn, eller hvor småbørn var en mulighed i fremtiden.
Jeg har set alt for mange eksempler på, hvordan hunden bliver fjernet fra sin familie, og generelt bliver nedprioriteret.
I det 1. års tid efter Ludwigs ankomst skulle der sættes grænser af for Rudy.
Det handlede primært om at give Ludwig plads, ikke at ligge sig på ham, ikke at løbe ind i ham og ikke at tage mad ud af hænderne på ham.
Da Ludwig havde passeret 1-års alderen, var han mere livrig, mere solid og skulle fremad i livet.
Det gjorde, at vi blev nødt til at sætte grænser for ham i stedet for Rudy, og derfor lave en total modsætning af det, vi var vant til.
Det blev vi nødt til, da Ludwig syntes, det var sjovt at hive Rudy i halen, nive ham i pelsen og køre ind i ham med gåvogne/biler.
Offerrollen blev på kort tid ændret og derfor skulle vi virkelig være på vagt.
Det er hårdt hele tiden at være på dupperne som forældre, men vi skal alle sammen kunne være her, og når nu Rudy ikke selv kan sige, hvornår det ikke er sjovt mere, må vi jo gøre det.
Det er møg hårdt at prioritere begge drenge i alle situationer, men det har sagtens kunne lade sig gøre de fleste gange herhjemme.
Min elskede vuffedreng skal i hvert fald ikke væk herfra, bare fordi jeg har fået et barn.
Til dem af jer der har hund og måske et barn på vej, så vil jeg bare sige held og lykke, fordi selvom alle familier er forskellige, så vil i helt sikkert også blive udfordret!
Før jeg fødte, skrev jeg et brev til mig selv, om hvad der var vigtigt i mit liv, og hvad jeg ikke ville leve uden.
Rudy var en stor del af det brev, og når tiderne har været hårde, så har brevet været mit go-to, for lige at sætte perspektiv på tingene og huske på, at der sagtens er plads til os alle sammen, i samme hus.
…og det var Mor!
Ugens blogger
Dette blogindlæg er skrevet af Mie Eriksson, som er den heldige ejer til en skøn Old English Bulldog ved navn Rudy. Sammen med Mie søn, Ludwig, er de aktive på instragram med profilen @erikssons_boys