Mig og mine døtre har en gruppe på snapchat som hedder ”doglovin”. Her sender vi billeder til hinanden af hundene, når de er søde. Det er tilladt at spamme hver dag, også flere gange om dagen.
Da vi fik vores første hund kaldte vi ofte på hinanden, for at de andre i familien skulle se hvor sød hunden så ud. Vi talte i mange år om, hvornår ville vi ikke længere ville kalde på hinanden, for at vise en sød hund frem – her 12 år efter, og to ekstra hunde, kalder vi stadig. Svigersønnen bliver tvangsindlagt til, at gense alle billederne som datteren naturligvis har lavet et screenshot af.
Har du hundene i sofaen? Ja da! Har du også hundene i sengen? Det kan du tro. Jeg lever med hundehår på tøjet og på hovedpuden. Det er til tider møj irriterende med rester fra naturen under dynen, men at ligge i ske med sin hund er også møj hyggeligt. Vi tisser for åben dør, så hundene kan være med og de er med bag i bilen, når vi handler ind. Laver du også noget uden hundene? Jaah, det gør jeg da…..hmmm….. jeg må nok indrømme, at jeg meget ofte laver noget hvor hundene kan være med – min (dårlige)samvittighed er proportionalt med mit nærvær.
Må dine hunde alt, har du ingen grænser? Jo da, det har jeg – men de tilgives meget. Jeg har mange gode forklaringer på, hvorfor det skete. Og når jeg kommer hjem og møder alt mit nattøj i entreen for 4. dag i træk, så bliver jeg liiiiiidt træt - men så sidder der 3 hunde og kigger meget sødt op på mig med hovedet let på sned. De insisterer på kontakt, og de får straks tilgivelse og nus bag øret.
Min mor har også hund og har haft det i mange år, jeg har altid passet deres hunde. Nu er vi hinandens hundepassere. Hun følger med i hundenes ve og vel. Vi kan ikke have en telefonsamtale uden hun spørger til hundene. Hvis jeg kommer på besøg uden hunde, bliver hun skuffet og spørger undrende til hvorfor de ikke er med. Hun fortæller om sin egen hund, om hvilke ture de har gået, om hvem de har mødt – og jeg lytter meget interesseret, og glæder mig på deres vegne.
På mit arbejde, jeg er pædagog, kender alle de børn jeg er sammen med mine hunde, og ved hvad de hedder, hvor gamle de er, hvad deres livret er og hvad de godt kan lide at lave. De spørger ofte hvordan det går med hundene, og om de må se billeder af dem. En eftermiddag for nogle dage siden faldt snakken på børn, og jeg fortalte noget om mine døtre, hvorpå et af børnene forundret udbrød: Har du børn?!
Om blogger: Ea Bagge
Ea har 3 hundepiger, Honey på 11 år, Luna på 2 år og Maggie på 9 uger. Hendes ældste hund er en gravhundeblanding som hun havde med hjem fra sin tid i Grønland. De to andre er cocker blandinger med duracell batterier. Ea træner Nose Work med alle sine hunde, det er en fantastisk aktivitet/sport. Luna er miljøtrænet og socialtrænet fra en tidlig alder, da hun forhåbentlig en dag skal bruges som pædagogisk "redskab".