Det er efterhånden 3,5 år siden at jeg for første gang blev bekendt med Chodskyen, og efter at have fået kontakt med et par opdrættere, var jeg bestemt ikke i tvivl: Dét skulle være vores næste hund!
Det passede dog overhovedet ikke ind i planerne med endnu en hund, så jeg måtte tålmodigt nøjes med at følge racen fra sidelinjen, og savle over dem på udstillinger.
Som fortalt i mit sidste blogindlæg, har vi dog fornyeligt rykket fra villakvarteret ud på landet, hvor vi har købt en dejlig lille gård med 4 tønder land tid. Det gav jo pludselig helt nye rammer for at kunne udvide hundeflokken!
Pludselig en dag, tikkede der så en sms ind fra en avler fra Sverige, som jeg tidligere har haft kontakt med. Hun havde sørme en lille tævehvalp, efter meget energiske forældre, der både bliver brugt til agility, IPO og vildtspor, som hun mente ville passe godt hjem til os!
Dét kunne jeg naturligvis ikke sige nej til, og den helt store nedtælling var hermed startet. Jeg havde nu 5 lange ugers ventetid til at hvalpesikre gård og have, planlægge 12 timers køretur, og overtale chefen til at lade mig afholde hundebarsel ;-)
Heldigvis lykkedes det hele, og endelig kom dagen, hvor vi skulle hente hende hjem. Kl. 5 om morgenen kørte vi afsted, fuld af energi på trods af at jeg knapt havde fået lukket et øje i løbet af natten.
Vi var de første til at hente, så 6 glade og forventningsfulde hvalpe ventede derfor på os i døråbningen. Der findes simpelthen ikke noget bedre end at sætte sig på gulvet og blive overfaldet af en hær af små fluffede hundehvalpe!
Selvom deres lange fluffy pels gjorde det svært at skabe overblik over hvilken hvalp, der rent faktisk var vores, for det var noget nær umuligt at se hvilken farve halsbånd der gemte sig bag pelsen.
Det lykkedes dog at finde den rigtige hvalp, og efter at have siddet og snakket med avler i en times tid, måtte vi se at vende snuden mod Danmark igen, da endnu en lang køretur ventede på os.
Vi var meget spændt på hvordan køreturen ville gå, og havde forberedt os på det værste, med køresyg og klynkende hvalp hele vejen. Det var dog overhovedet ikke nødvendigt at være bekymret, for efter et kvarter lå hun og snorksov, og det fortsatte hun med at gøre størstedelen af turen!
Også da vi nåede hjem, fortsatte hun med at imponere, og skuttede glad rundt og hilste på resten af familien og hundeflokken, uden at være det mindste nervøs. De andre hunde tog også godt i mod hende, selvom hun dog også pænt - men bestemt - fik at vide, at hun ikke var velkommen i den fælles kurv endnu.
Hun endte derfor med at sove i sengen sammen os, og vækkede mig høfligt ca. hver anden time, da hun gerne ville ud og tisse.
Selvom jeg bestemt ikke har savnet den afbrudte søvn, så er vi SÅ glade og spændte på fremtiden med vores lille vaps - selvom det med at sove i sengen selvfølgelig kun midlertidigt, det har jeg i hvert fald bildt min bedre halvdel ind… ;-)
Bag om ugens blogger
Jeg hedder Line, er 23 år og har to skønne hunde - Saga: en Tibetansk Spaniel på 5 år, Dumle: en labrador på 4 år og nu en ny hundehvalp
Jeg elsker at samarbejde og udvikle mig med mine hunde, og vi afprøver derfor jævnligt alverdens forskellige discipliner inden for hundesporten. Vores største passion er dog rally, hvor vi også ofte er at finde på konkurrencebanen.