Hvis man gerne vil have oplevelser udenfor hjemmet, hvad gør man så med hundene?!

Hvis man gerne vil have oplevelser udenfor hjemmet, hvad gør man så med hundene?!

Jeg bliver ofte spurgt af ikke hundemennesker: Er det ikke begrænsende at have så mange hunde? Jeg plejer at svare: Det tænker jeg ikke så meget over, jeg har tilrettelagt min hverdag herefter og jeg elsker samværet med hundene og andre hundeejere.

Og som alle andre hundeejere holder jeg meget af oplevelser med hundene og andre hundemennesker. Det er ukompliceret og vi har de samme forudsætninger for kriterierne om en god eftermiddag eller aften.

Selvfølgelig kan hundene ikke være med alle vegne og det skal de heller ikke – men fuldstændig som da man havde små børn bliver dagene, weekenderne og ugerne planlagt efter hundene. Skal de være længe alene hjemme, må jeg før op om morgen så de får en lang luftetur og lidt samvær.

Og en sjælden gang vælger jeg arrangementer fra, da det ikke er foreneligt med hundene. Men det er ikke en begrænsning, det er et valg og en prioritering. 

I alle de år jeg har haft hund har mine forældre også haft hund, vi har været hinandens hundepassere og jeg har altid været tryg ved denne ordning. Det var dengang jeg kun havde en hund. Da jeg pludselig havde to hunde trak mine forældre lidt på det.

Det kom til at passe med, at jeg blev bidt af hundeverden og derfor holdt mine ferier på hunde camps, og ikke længere havde brug for hundepassere. Jeg passede stadigvæk mine forældres hund, når de tog ud på oplevelser.

Sådan gik der næsten 2 år, så kom der endnu en hund ind i mit liv og mine forældre udbrød: Skal vi til at oprette hundepension i baghaven eller hvad har du tænkt dig?! Ja, det havde jeg ikke gennemtænkt. Jeg havde taget beslutningen om hund nr. 3 med hjertet og ikke med fornuften.

Her 2 år efter, at hund nr. 3 ankom til flokken har jeg igen fået smag for oplevelser uden hund! Min ene datter har taget tørnen nogle gange hvor jeg ikke kunne have hunde med – en tur til Marokko med veninden og to kolonier med arbejdet.

Mine døtre og jeg har længe talt om en forlænget tur til London, også meldte hundepasserproblematikken sig igen. Heldigvis meldte en af hundevennerne sig på banen, og vi startede en proces med at tilvænne hundene til hinanden på hendes hjemmebane. Det betød mange eftermiddage og weekend aftaler med hygge, træning og hundetilvænning.

Jeg var så taknemmelig, og kun lidt nervøs, da jeg tog afsted til London med mine døtre. Vi havde kun været undervejs i nogle timer, da jeg fik tilsendt billeder af hunde som løb legende rundt i havkanten og jagtede hinanden.

Dagene igennem kom der løbende billeder af hendes sønner som hyggede med mine hunde. Det varmede mit hjerte og jeg kunne nyde min tur med mine piger i fulde drag. Det er guld værd med gode hundepassere <3 

Bag om ugens blogger 

Ea har 3 hundepiger, Honey på 11 år, Luna på 2 år og Maggie på 9 uger. Hendes ældste hund er en gravhundeblanding som hun havde med hjem fra sin tid i Grønland. De to andre er cocker blandinger med duracell batterier. Ea træner Nose Work med alle sine hunde, det er en fantastisk aktivitet/sport. Luna er miljøtrænet og socialtrænet fra en tidlig alder, da hun forhåbentlig en dag skal bruges som pædagogisk "redskab".